Planetophysical State of Earth and Life, af Alexey N. Dmitriev (1993)


De nuværende planet-fysiske ændringer af Jorden bliver irreversible, der er bevis for, at disse transformationer er forårsaget af stærkt ladet stof og en energisk ikke-ensartethed i det anisotropiske interstellar rum, som har brudt ind i det interplanetære område af vores system solen. Denne "donation" af energi producerer hybridprocesser og ophidsede energitilstander på alle planeter såvel som Solen. Dens virkninger her på Jorden findes i accelerationen af ​​det magnetiske polskifte, i den lodrette og vandrette fordeling, af volumenet af ozon og i stigningen i hyppighed og størrelse af betydelige katastrofale klimatiske begivenheder. Sandsynligheden for, at vi går over til en hurtig periode med termisk ustabilitet svarende til den, der fandt sted for 10.000 år siden, vokser. De adaptive reaktioner fra biosfæren og menneskeheden på disse nye forhold kan føre til en total global gennemgang af spektret af arter og liv på Jorden. Det er kun gennem en dyb forståelse af de grundlæggende ændringer, der finder sted i det naturlige miljø, der omgiver os, at politikere som borgere vil være i stand til at opnå en balance med fornyelsesstrømmen af ​​de planet-fysiske processer og stater.

INDLEDNING
I øjeblikket i processen bliver de geologiske, geofysiske og klimatiske ændringer af Jorden mere og mere irreversible. I øjeblikket afslører forskere nogle af årsagerne, der fører til en generel omorganisering af elektro-magnetosfæren (det elektromagnetiske skelet) på vores planet og dens klimatiske maskiner. Et større antal specialister inden for klimatologi, geofysik, planetofysik og heliofysik er tilbøjelige til at udgive en kosmisk kausal successionsversion for hvad der sker. Faktisk gav begivenhederne i det sidste årti kraftige bevis for usædvanligt signifikant heliosfærisk og planetofysisk transformation [1, 2]. I betragtning af kvaliteten, mængden og omfanget af disse transformationer kan vi sige, at: Biosfæske klimaprocesser her på Jorden (gennem et tæt forbundet feedback-system) er direkte påvirket af og knyttet til de overordnede globale transformationsprocesser, der finder sted i vores solsystem. Vi må begynde at organisere vores opmærksomhed og tænke på at forstå, at klimaændringer på Jorden kun er en del eller en forbindelse i hele kæden af ​​begivenheder, der finder sted i vores Heliosphere.
Disse dybe fysiske processer, disse nye kvaliteter i vores fysiske og geologiske miljø, vil stille særlige adaptive udfordringer og krav til alle livsformer på Jorden. I betragtning af de tilpasningsproblemer, som vores biosfære vil have med disse nye fysiske forhold på Jorden, er vi nødt til at skelne den generelle tendens og arten af ​​ændringerne. Som vi vil vise; Disse tendenser kan orienteres i retning af en vækst i kapaciteten til planetarisk energi (træning), hvilket fører til en meget ophidset tilstand eller "ladet" tilstand i nogle jordsystemer. De fleste af de intense transformationer finder sted i det planetariske gas-plasma-miljø, som vores biosfæres produktive muligheder er forbi. I øjeblikket er dette nye scenarie med overskydende energi dannet, der korrigerede og observerede:
I Iosfæren ved plasma-generation.
I magnetosfæren ved magnetiske storme.
I atmosfæren af ​​cykloner.
Disse atmosfæriske højenergifenomener, som var sjældne i fortiden, bliver nu mere hyppige, intense og varierende i naturen. Materialesammensætningen i gas-plasmakonvolutten transformeres også.
Det er helt naturligt, at hele Jordbiotaen er underlagt disse skiftende betingelser i det elektromagnetiske felt og for de dybe og væsentlige ændringer af Jordens klimatiske maskiner. Disse grundlæggende forandringsprocesser skaber et krav inden for alle organismer i det jordiske liv efter nye former for tilpasning. Den naturlige udvikling af disse nye former kan føre til en total global gennemgang af spektret af arter og liv på Jorden. Nye, dybere kvaliteter i selve livet kan komme, hvilket giver den nye fysiske tilstand af Jorden, en balance med de nye organismiske muligheder for udvikling, reproduktion og perfektion.
I denne forstand er det tydeligt, at vi står over for et problem med tilpasning af menneskeheden til denne nye jordstat; de nye forhold på Jorden, hvis biosfæske egenskaber varierer og er ikke ensartet fordelt. Derfor er den aktuelle transformationsperiode forbigående, og overgangen af ​​repræsentanter for livet i fremtiden kan kun finde sted efter en grundig evaluering af, hvad det vil betyde at supplere disse nye biosfæriske betingelser for og Jorden. Hver levende repræsentant på Jorden får en komplet eksamen, eller kvalitetskontrolinspektion, for at bestemme deres evne til at imødekomme disse nye betingelser Disse udfordringer Evolutionær kræver altid indsats eller tålmodighed, hvad enten det er i individuelle organismer, arter eller samfund. Derfor er det ikke kun klimaet, der bliver nyt, men vi som mennesker oplever en global ændring i de vitale processer i levende organismer eller i livet selv; hvad der er endnu et link i den samlede proces. Vi kan ikke behandle sådanne ting separat eller individuelt.
1.0 TRANSFORMATION AF SOLARSYSTEMET

Vi vil liste de nylige store begivenheder i solsystemet for fuldt ud at forstå og forstå de planet-fysiske transformationer, der finder sted. Denne udvikling af begivenheder, som det er blevet klart i de senere år, skyldes en materiel og energi-ikke-ensartethed i det anisotrope interstellar rum [2, 3, 4 ]. På sin rejse gennem det interstellære rum rejser Heliosphere i retning af solspidsen i The Constellation of Hercules. På vej er det fundet (1960 s) med ikke-homogene områder med stof og energi indeholdende ioner af brint, helium og hydroxyl ud over andre elementer og kombinationer. Denne type interstellar rum med spredt plasma præsenteres af bånd af magnetiserede strukturer og striber. Overgangen fra Heliosphere [solsystemet] gennem denne struktur har ført til en stigning i chokbølgen foran solsystemet fra 3 til 4 AU, til 40 AU eller mere. Denne fortættede chokbølge har forårsaget dannelsen af ​​et kollektivt plasma i et parietalt lag, hvilket har ført til et overtræk af plasmaet omkring solsystemet og derefter til dets opståen i de interplanetære domæner [5, 6]. ]. Denne urruption udgør en type donation af stof og energi, der er foretaget af interplanetarisk rum til vores solsystem.
Som svar på denne ona -donation af energi / stof har vi observeret et stort antal store begivenheder:
En række store planetofysiske transformationer.
En ændring i kvaliteten af ​​det interplanetære rum i retning af en stigning i dets interplanetære og solplanetære transmissionsegenskaber.
Fremkomsten af ​​nye stater og aktivitetsregimer af Solen.
1.1 En serie af store planet-fysiske transformationer.

Følgende processer finder sted på de fjerne planeter i vores solsystem. Men de betegner i det væsentlige hele systemet operationelt. Her er nogle eksempler på disse begivenheder:
1.1.1 En vækst af mørke pletter på Pluto [7].
1.1.2 Rapporter om auroras på Saturn [8].
1.1.3 Rapporter om polære ændringer i Uranus og Neptune (De er magnetisk konjugerede planeter) og den stejle store vækst i intensiteten af ​​Uranus magnetosfæren.
1.1.4 En ændring i lysintensitet og dynamiske lyspunkter i Neptune [9, 10].
1.1.5 Fordoblingen af ​​magnetfeltintensiteten i Jupiter (baseret på data fra 1992) og en række nye tilstande og processer observeret på denne planet som følge af en række eksplosioner i juli 1994 [forårsaget af "Comet" ”SL-9] [12]. Det vil sige en frigørelse af en plasmoid hale [13, 14], der exciterede den joviske magnetosfære og således inducerede overdreven plasmagenerering, [12] og dens udledning på samme måde som hullerne i Solar corona [15] inducerer udseendet af et lyst strålingsbælte i et bånd i decimeter (13, 2 og 36 cm), og udseendet af store aurorale anomalier og en ændring af Jupiter Io nuværende system [12, 14].

Opdateringsnotat fra OG november 1997:
En strøm af ioniseret brint, ilt, nitrogen osv. Er på vej til Jupiter fra de vulkanske områder af Io gennem et fluxrør på en million ampere. Påvirker karakteren af ​​Jupiters magnetiske proces og intensiverer dens plasmabehandling. {ZIVselennaya “Jorden og universet” N3, 1997 plo-9 af NASA-data}
1.1.6 En række transformationer af den Martiske atmosfære, der øger kvaliteten af ​​din biosfære. især en uklar vækst i ækvatorområdet og en usædvanlig vækst i ozonkoncentrationen [16].

Opdateringsbemærkning: I september 1997 fandt Mars Surveyor Satellite en stigning i atmosfæretætheden dobbelt så stor som den, der blev projiceret af NASA, når den kom ind på Mars 'bane. Denne højere tæthed pluk en af ​​armene i solmatrixen ud over grænsen. Denne kombination af begivenheder har forsinket begyndelsen af ​​den fotografiske mission, der blev sat i et år.
1.1.7 En første fase i genereringen af ​​atmosfæren på Månen, hvor en stigende stigning i atmosfærisk natrium opdages, når 9.000 km i højden. [17].
1.1.8 Der blev observeret betydelige fysiske, kemiske og optiske ændringer på Venus; en inversion af mørke og lyse pletter opdaget første gang, og en akut reduktion af svovlholdige gasser i dens atmosfære [16].

1. 2 En ændring i kvaliteten af ​​det interplanetære rum mod en stigning i dens transmission, interplanetære og solplanetære egenskaber. Når vi taler om nye energiske og materielle kvaliteter i det interplanetære rum, skal vi først påpege stigningen i interplanetære domæneres energibelastning og niveauet af materialemætning. Denne ændring fra den typiske, dårlige tilstand i det interplanetære rum har to hovedårsager:
1.2.1 Den indkommende forsyning / strøm af interstellar rumstof. (Radioaktivt materiale, ioniserede elementer og kombinationer.) [19, 20, 21].
1.2.2 Den efterfølgende effekt af solcyklusaktiviteten på 22, især som et resultat af den hurtige udkastning af koronal masse, [CME] af magnetiserede solplasma. [22].

Det er naturligt for både interstellar stof og intra-heliosfærisk masseomfordeling
At oprette nye strukturelle enheder og processer i de interplanetære domæner. De observeres hovedsageligt i den strukturerede dannelse af udvidede systemer med magnetiske plasmaskyer [23] og en øget frekvens i frembringelsen af ​​chokbølger; og dens deraf følgende virkninger [24].
Der er allerede en rapport om to nye populationer af kosmiske partikler, som ikke forventedes at blive fundet i Van Allen-strålingsbælterne [25]; især en injektion af den tætte elektroniske stråle større end 50 MeV i den indre magnetosfære i tider med pludselige magnetiske storme [CME], og fremkomsten af ​​et nyt bælte bestående af ioniske elementer, der traditionelt findes i stjernernes sammensætning. Denne for nylig ændrede kvalitet af det interplanetære rum udfører ikke kun funktionen af ​​en planetarisk interaktion transmissionsmekanisme, men (og dette er den vigtigste) udøver stimulerings- og programmeringshandlinger på solaktivitet i både sin maksimale og minimale fase . Den seismiske effektivitet af solvinden overholdes også [26, 27].
1.3 Fremkomsten af ​​nye stater og solskins aktivitetsregimer.

Hvad angår den fysisk-stjernede tilstand af Solen, må vi først bemærke det faktum, at der er sket betydelige ændringer i den eksisterende miljømodel af det centrale objekt i vores solsystem. Denne konklusion kommer fra observationer og rapporter om sjældne former, energiske kræfter og aktiviteter i solens funktioner [20, 21] samt ændringer i deres grundlæggende grundlæggende egenskaber [28]. Siden afslutningen af ​​minimumsmunderen er der observeret en progressiv vækst i solens samlede aktivitet. Denne vækst blev først afsløret definitivt i den 22. cyklus; der foreslog et reelt problem for heliofysikere, der forsøgte at revidere deres vigtigste forklarende retningslinjer:
1.3.1 om hastigheden for at nå supercall-maksimum.
1.3.2 om emissionskraften for separate fakler.
1.3.3 om energien fra solens kosmiske stråler osv.

Derudover registrerede Ulysses-rumfartøjet i sin rejse gennem de høje heliosfæriske breddegrader fraværet af den magnetiske dipol, der drastisk ændrede sig til den generelle model for heliomagnetisme, hvilket senere komplicerede de analytisk-magnetiske præsentationer. Den vigtigste rolle som heliosfære kronehuller er nu blevet afklaret; at regulere den magnetiske mætning af det interplanetære rum. [28, 30]. Derudover genererer de alle former for store geomagnetiske storme, og udstødninger med et magnetfelt i sydretningen er geo-effektive [22]. Der er også test, der favoriserer effekten af ​​solvindene på den jordbaserede cirkulationszone og den lithosfæriske dynamik. [31].
Den 23. cyklus blev startet af en kort række solflekker i august 1995 [32]. Dette gjorde det muligt for os at forudsige den maksimale solaktivitet i 1999. Det, der også er bemærkelsesværdigt, er, at en række lyssignaler af klasse C har gik allerede i juli 1996. Specificiteten og energien i denne cyklus blev drøftet i slutningen af ​​1980'erne. [23]. Den øgede frekvens af røntgenstrålesignalstrøm, der opstod i samme begyndelse af denne cyklus, viste bevis for de store begivenheder, der skulle komme; især med hensyn til en stigning i hyppigheden af ​​superflares. Situationen er blevet ekstremt alvorlig på grund af væksten i transmissionsegenskaberne i det interplanetære miljø [2, 24] og væksten i den heliosfæriske funktion af Jupitersystemet; med muligheden for, at Jupiter er indhyllet af en plasmosfære, der strækker sig over Io-bane [13].
Sammen viser alle rapporter og observationer, der er fremlagt, en vækst i hastigheden, kvaliteten, kvantiteten og energikraften i vores heliosfæriske processer i vores solsystem.
Opdateringsnotat 1/8/98: Det uventede høje niveau af solaktivitet i sidste halvdel af 1997 fortsætter på nuværende tidspunkt og giver et stærkt bevis på den forrige erklæring. Der var tre niveauer af "X" -stråler, der når 9 Lightning Flow-begivenheder i 1997, hvor en var planlagt; en stigning på 300%. Den mest dramatiske af disse, en X-9.1 koronar masseudkastning den 6. november 1997, frembragte en protonhændelse her på Jorden på cirka 72 timer. Karakteren, omfanget og størrelsen af ​​aktiviteten af ​​den nuværende sol er steget til det punkt, at en solsatellitstation med officiel regeringsinformation, for nylig begyndte sin daglige rapport, hvor han sagde: ”Mere eller mindre fløj alt i stykker i solen i dag, Jan .3, 1998. ”

2.0 LANDREORGANISERINGSPROCESSER

De registrerede og dokumenterede observationer af alle de geofysiske processer (af det planetariske miljø) og de klart betydningsfulde og progressive ændringer i alle forhold i de solterrestriske fysiske videnskaber rapporteret kombineret med de integrerede effekter af aktiviteten af ​​antropohenedus i Heliosfæren af vores solsystem, [33, 34], tvinger os til at konkludere, at en global omorganisering og en transformation af jordens fysiske og miljømæssige egenskaber finder sted nu; foran vores øjne. Denne nuværende omstrukturering udgør en mere i en lang række kosmo-historiske begivenheder med betydelige evolutionære transformationer af vores solsystem, som er forårsaget af den periodiske ændring og forstærkning af solens heliosfæriske planetariske processer. I tilfælde af vores egen planet har disse nye begivenheder udsat et intensivt pres på det geofysiske miljø; forårsager nye funktioner, der overholdes i naturlige processer her på Jorden; at producere årsager og virkninger, der allerede har produceret hybridprocesser langs planeterne i vores solsystem; hvor de kombinerede effekter på naturlige stoffer og energikarakteristika er observeret og rapporteret.
Nu skal vi diskutere globale, regionale og lokale processer.
2.1 Den geomagnetiske feltinversion.

Når vi tydeligt tager den betydelige kendte rolle, som magnetfeltet spiller i menneskets liv, og alle biologiske processer, vil vi skitsere de generelle træk ved denne skiftende tilstand af jordens geomagnetiske felt. Vi må minde os selv om de mange rumfartøjer og satellitter, der har registreret væksten af ​​heliosfærisk magnetisk mætning i de senere år [11, 18, 35]. Jordens naturlige respons på denne stigning i mætningens niveau afsløres i dens dipolintensitet, i placeringen af ​​de magnetiske c -poler og i dens processer med resonans af det elektromagnetiske felt [36]. Jorden er nummer én blandt alle solsystemets planeter med hensyn til dets specifikke evne til magnetisering af stof [6].
I de senere år har vi set en voksende interesse hos geofysikere og magnetologer generelt for geomagnetiske processer [37-40], og specifikt for rejsen til Jordens magnetiske poler [41, 42]. De er især interesseret i at observere fakta omkring turen til den antarktiske magnetpol enten rettet eller vektoreret. I de sidste 100 år har denne magnetpol kørt næsten 900 km til og inden for Det Indiske Ocean. Denne markante drejning af magnetpolerne begyndte i 1885. De seneste data om tilstanden i den arktiske magnetpol (som bevæger sig mod den magnetiske anomali) Etikken i den østlige sibirske verden ved hjælp af Det arktiske hav) afslører, at denne pol viaj mere end 120 km. i tiårsperioden fra 1973 til 1984 og 150 km i det samme interval fra 1984 til 1994. Disse er bekræftet ved direkte måling (L. Newwitt. Koordinaterne for den arktiske pol er nu 78, 3 deg nord og 104, 0 ° vest) [42].
Vi må understrege, at denne acceleration af dokumenterede polære ændringer (3 km om året i gennemsnit i 10 år) og dens rejse langs investeringskorridoren i magnetiske geo-historiske poler (korridoren er blevet oprettet ved analyse af mere end 400 paleoinvestment steder) fører os nødvendigvis til den konklusion, at acceleration af den nuværende observerede polartur er ikke kun en ændring eller forringelse af normen, men det er faktisk en inversion af magnetpolerne; Midt i processen ses det nu, at accelerationen af ​​den polare tur kan vokse til et forhold på 200 km. for året. Dette betyder, at en polær inversion kan forekomme meget hurtigere, end som for tiden antages af disse forskere uden fortrolighed med det globale problem med polskift.
Vi må også lægge vægt på den betydelige vækst af de anerkendte globale magnetiske anomalier (canadisk, øst-sibirsk, brasiliansk og antarktisk) i den store reorganisering Jordetik. Dets betydning skyldes det faktum, at disse globale anomalier udgør en magnetisk kilde, der næsten er uafhængig af jordens vigtigste magnetfelt. Det meste af tiden overstiger intensiteten af ​​disse magnetiske anomalier i verden væsentligt hele den resterende nodipolære komponent; hvad der opnås ved subtraktion af dipolkomponenten i Jordens samlede magnetfelt. [48]. Det er processen med inversionen af ​​magnetfelterne, der forårsager de forskellige transformationer i jordens geofysiske processer og den nuværende tilstand af den polære magnetosfære.
Vi er også nødt til at tage højde for den rigtige vækst af vinklen på den polære cuspid (f.eks. De polære spalte i magnetosfæren; nord og syd), som i midten af ​​1990'erne s nåede 45 grader (ved IZMIRAN-data). (Bemærk: Cuspens vinkel var det meste af tiden omkring 6 grader. Den varierede afhængigt af situationen. I løbet af de sidste fem år var der dog, har varieret mellem 25 og 46 grader.] Stigningen i enorme mængder stof og energi, der stråler fra solvinden fra solen og fra det interplanetære rum, ved de tidligere diskuterede midler, er begyndt at udfælde i disse udvidede sprekker af de polære regioner, der forårsager opvarmning af jordskorpen, oceanerne og iskapperne. [27]
Vores undersøgelse af paleoinversionen af ​​det geomagnetiske felt og dets efterfølgende virkninger har ført os til en utvetydig og direkte konklusion om, at disse aktuelle processer, der overholdes, følger nøjagtigt de samme mønstre som deres fjerne forfædre. Yderligere signaler om magnetfeltinversionen bliver mere intens i frekvens og skala. For eksempel: I de foregående 25 millioner år var frekvensen af ​​magnetiske investeringer to gange på en halv million år, mens hyppigheden af ​​investeringer i de sidste 1 million år er 8 til 14 investeringer [43], eller en investering hvert 71 til 125 tusinde år. Det, der er væsentligt her, er, at der i de foregående perioder med maksimal hyppighed af investeringer også har været et verdensomspændende fald i niveauet for oceanerne (10 til 150 meter) af reduktion forårsaget af den omfattende udvikling af foldeprocesser i skorpe. De lavere frekvensperioder for geomagnetiske feltinvesteringer afslører stejle stigninger i verdenshavene på grund af prioriteringen af ​​udvidelses- og knuseprocesserne i skorpen. [43-44]. Derfor afhænger niveauet af verdenshavene af de globale egenskaber i styrken af ​​processerne med reduktion og ekspansion over tid.
Den nuværende fase med at øge frekvensen af ​​geomagnetisk inversion fører muligvis ikke til en stigning i havvolumen på grund af polær opvarmning, men til et fald i havniveauer. Hyppige investeringer betyder strækning og ekspansion, sjældne investeringer betyder sammentrækning. Planetiske processer forekommer som regel på komplekse og dynamiske måder, der kræver kombination og forening af alle kræfter og felter for korrekt at forstå hele systemet. Ud over at overveje hydrosfærisk omfordeling finder der også sted hændelser, der også indikerer et pludseligt og akut brud på Jordens meteorologiske maskiner.
2.2 KLIMATTRANSFORMATIONER.

Da offentlighedens opmærksomhed er fokuseret på symptomerne på større ændringer eller nedbrud i klimatiske maskiner og resultaterne og undertiden alvorlige biosfæriske effekter, vil vi overveje disse klimatiske transformationer i detaljer. Derfor, ikke med det formål at fuldt ud karakterisere perioden med klima og biosfærisk overgang, vil vi give en nylig række korte meddelelser om temperatur, hydrologisk cyklus og den materielle sammensætning af jordens atmosfære. Temperaturregimet i enhver given fase af klimaregulering er kendetegnet ved kontraster og ustabiliteter. Den vidt citerede og troede "drivhuseffekt" som en retningslinje for samlede klimaforandringer er langt den svageste eller samlede forklaring på denne omorganisering. Det er allerede blevet observeret, at væksten i CO2-koncentration er stoppet, og at volumenet af metan i atmosfæren begyndte at falde [45], mens temperaturen i ubalance og opløsningen af ​​det fælles globale trykfelt er begyndt at vokse .
Der blev rapporteret om en maksimal global temperatur i 1994 og den næsten uafbrudt eksistens af "El Niño" som den hydrologiske virkning. Luftoverfladesatellitten, der sporer temperaturen [49, 50], muliggjorde opdagelsen af ​​0, 22 grader C ° af den globale temperaturvariation (inden for et typisk specifikt tidsrum på ca. 30 dage), der korrelerer med svingningsregistrerne medium frekvens magnetisk. Jordens temperaturregime bliver mere og mere afhængig af ydre påvirkninger. De repræsentative lovgivningsmæssige processer eller baser for disse generelle klimarestruktureringer er:
2.2.1. En ny fordeling af ozonlaget.
2.2.2. Strålingsmateriale (plasma) strømmer ind og udledes gennem polære regioner og gennem placeringerne af verdens magnetiske anomalier.
2.2.3. Væksten af ​​direkte ionosfæriske effekter i forholdet mellem jordens meteorologi (klima), magnetisme og temperaturfelter.
Der er en voksende sandsynlighed for, at vi gennemgår en hurtig periode med temperaturstabilitet svarende til den, der fandt sted for 10.000 år siden. Denne ikke-så gamle store ustabilitet blev afsløret ved analysen af ​​hjerteprøver af is, der blev boret i Grønland [51]. Analysen af ​​disse prøver konstaterede, at:
Årlige temperaturer steg med 7 grader celsius.
Nedbøren voksede i en række fra 3 til 4 gange.
Massen af ​​pulvermateriale steg med en faktor på 100.

Sådanne højhastighedstransformationer af parametrene for globale klimamekanismer og deres virkning på jordens fysiske og biosfæske egenskaber er endnu ikke blevet undersøgt nøje af det regerende videnskabelige samfund. Men forskere insisterer nu mere og mere på, at Jordens temperaturstigninger er afhængige og direkte knyttet til interaktion mellem rum og jord [52, 53]; være mellem Jord-sol, jord-solsystem og / eller jord-mellemstjerner.
Der mangler på nuværende tidspunkt ikke nye beviser for variationer i Hydrosfæren (oceanerne) på grund af temperaturinversion. I det østlige Middelhav har der været registreringer af en temperaturinversion i dybder større end to kilometer fra et forhold på 13, 3 til 13, 5 grader Celsius til et nyt forhold på 13, 8 til 13, 5; sammen med en vækst i saltholdigheden på 0, 02% siden 1987. Saltholdighedsvæksten i Det Ægæiske Hav er stoppet, og saltvandsproduktionen fra Middelhavsområdet til Atlanterhavet er faldet. Ingen af ​​disse processer eller deres årsager er blevet tilfredsstillende forklaret. Det er allerede blevet konstateret, at stigninger i fordampning i ækvatorregionerne medfører en stigning i vandtæthed, hvilket resulterer i en øjeblikkelig nedfald i en større dybde. Endelig kunne dette tvinge Golfstrømmen til at vende sin strøm. Sandsynligheden for, at denne hændelse finder sted, bekræftes af andre signaler såvel som af numeriske modeller af flere parametre [53]. Derfor er det mest sandsynlige faktum for det europæiske kontinent en skarp og pludselig afkøling. På den anden side har den sibiriske region oplevet en stabil temperaturstigning [58] sammen med rapporterne fra Novosibirsk Klyuchi-observatoriet om en stabil vækst over 30 nanotlas om året af den vertikale komponent i magnetfeltet. Denne vækstrate stiger markant, når den nærmer sig den østlige sibirske magnetiske anomali.
Opdateringsnotat 1/8/98: National Oceanic and Atmospheric Administration rapporterede i dag, 1/8/98, at 1997 var det hotteste år siden registreringen begyndte i 1880, og at ni af de hotteste år siden den tid tid, forekom de i de sidste elleve år.

2.3 Lodret og vandret omfordeling af ozonvolumen.

Den lodrette og vandrette omfordeling af volumenet af ozon er hovedindikatoren og det aktive middel for de generelle klimatransformationer på Jorden. Og der er bevis for, at ozonkoncentrationer også har en stærk indflydelse på Jordens biosfæske processer. De vidt udbredte modeller for "ozonhuller", der er i stratosfæren [7 til 10 mil over jorden] (Antarktis og Siberian), modtager alvorlige korrigerende ændringer i betragtning af rapporterne om lodret omfordeling af ozon og dens vækst i troposfæren [under 7 miles]. Está ahora claro que la disminución en el volumen de ozono total de nuestra atmósfera es causado por tecnogénesis [polución industrial de diseño humano], y que el volumen de ozono total tiene efectos serios en general en los procesos de distribución de energía dentro de la envoltura de gas-plasma de la Tierra [atmosférica] [54].
Las capas: Estratosférica, troposférica, y superficial de ozono, están ahora siendo estudiadas [55, 56]. Por fotodisociación del ozono [el proceso por el que una combinación química rompe en sus constituyentes más simples], controla las actividades de oxidación dentro de la troposfera. Esto ha creado una especial atmosférica (fisico-química), circunstancia por la cual la usual concentración troposférica, y vida, del monóxido de carbono, el metano, y otros gases de hidrocarburo son modificados y cambiados, así, con el hecho establecido que una elevación estadísticamente significativa en las concentraciones de ozono ha tenido lugar en las capas de la troposfera entre 5 y 7 millas, y con la sumatoria, y pleno conocimiento, de las propiedades oxidativas del ozono; debemos concluir que una alteración básica y fundamental de la composición del gas y del estado físico de la atmósfera de la Tierra, ya ha comenzado.
Hay continuos informes de la disminución de las concentraciones de ozono en la estratosfera regional [25 a 49% o más sobre Siberia (57)], y de disminuciones globales del volumen de ozono en altitudes de 20-26 millas; con una disminución máxima del 7% en las 24 millas [55]. Al mismo tiempo, no hay ninguna evidencia directa de un crecimiento de radiación de UV hacia la superficie de la tierra [58]. Hay, sin embargo, un número creciente de “ozono alertas” en ciudades europeas grandes. Por ejemplo, en 1994 hubo 1800 “ozono alertas” en París. Además, concentraciones notablemente altas de ozono en la capa de superficie fueron registradas en la Región Siberiana. Hubo “salpicaduras” de concentración de ozono en Novosibirsk que excedieron 50 veces el nivel normal. Nosotros debemos recordar que el olor del ozono es notable en concentraciones de 100 mkg/m3; por ej.: desde 2 a 10 veces el nivel normal.
La preocupación más seria de los aeronomistas viene de la detección de H02 que se está produciendo a una altitud de 11 millas por una fuente o mecanismo completamente desconocido. Esta fuente de HO2 se descubrió como resultado de la investigación de la razón OH/HO2 en el intervalo entre 4.35 y 21.70 millas en la troposfera y estratosfera superior. Este crecimiento significativo de HO2, en el transcurso del tiempo, creará una dependencia de esta substancia para la transferencia de ozono y procesos de redistribución en la más baja estratosfera[56].
La dependencia del régimen dinámico del ozono y la distribución espacial a la arriba fuente desconocida de HO2, significa una transición de la atmósfera de la Tierra a un nuevo proceso físico-químico. Esto es muy importante porque la no-uniformidad en las concentraciones de ozono de la Tierra pueden, y lo harán, causar un crecimiento abrupto en la gradiente de temperatura, que a su vez lleve al aumento en las velocidades de movimiento de las masa de aire, ya irregularidades de patrones de circulación la humedad [46, 59]. La gradiente de temperatura cambia, y alteraciones, sobre el planeta completo podrían crear nuevas condiciones termodinámicas para regiones enteras; sobre todo cuando la Hidrosfera [océanos] empieza a participar en el nuevo no-equilibrio termal.
El estudio [53] apoya esta conclusión, y la consideración de un altamente probable abrupto enfriamiento de los Continentes europeos y norteamericanos. La probabilidad de semejante hecho aumenta cuando se tiene en cuenta los diez a os de inactividad de la bomba hidrot rmica del Atl ntico Norte. Con esto en mente, la creaci n de un global, y ecol gicamente-orientado, mapa clim tico; podr a revelar que estas cat strofes globales est n llegando a ser de importancia cr tica.

3.0 LA LLEGADA DE NUEVAS CONDICIONES Y CONSECUENCIAS
Considerando la relaci n total y secuencial de la situaci n de fondo en curso, y los recientemente formados procesos, provocados por las transformaciones y alteraciones cosmog nicas y antropog nicas Planeto-F sicas declaradas m s arriba, de nuestro clima y sistemas clim ticos por el estado cosmog nico anterior y las transformaciones antropog nicas Planeto-F sicas y las alteraciones de nuestro clima y sistemas clim ticos, encontramos razonable dividir estas materias en sus influencias manifiestas (expl citas) y no-manifiestas (impl citas) en el ambiente de la Tierra.
3.1 Lo Manifiesto o las Consecuencias Expl citas.

Las clases o categor as de efectos acarreados por la fase actual de reorganizaci n de la Tierra son muy diversas. A menudo, sin embargo, ellos tienden a ser tipos de eventos del transiente de alta-energ a. Basado en los resultados de la Conferencia de Yokohama (oto o 1994) ellos pueden llamarse cat strofes significativas. Hay nueve tipos de cat strofes significativas :
Cat strofes Por Tipo: Para el per odo de 1963-1993

N mero $Da os(Billones) Muertes
Inundaciones 76 162 202, 000
Huracanes 73 153, 000
Sequ a 53 167
Escarcha 24
Tormentas 6
Epidemias 100 133, 000
Terremotos 20 102, 000
Hambrunas 18
Derrumbes 54, 000
Adem s, debemos se alar el crecimiento abrupto de cat strofes del tipo climatico/ metereologico, en recientes a os. S lo en la regi n Atl ntica hubo 19 ciclones en 1994; 11 de los cuales se volvieron huracanes. Esto es en registro de 100 a os [60]. El a o actual, 1996, est especialmente abrumado con informes de inundaciones y otros tipos de meteo-cat strofes. El crecimiento din mico de las cat strofes significativas muestra un mayor aumento en la taza de producci n desde 1973. Y en general, el n mero de cat strofes ha crecido en un 410% entre 1963 y 1993.
Debe prestarse atenci n especial al n mero creciente y la variedad de cat strofes, ya sus consecuencias:

A os total Anual total anual total anual
1963-1967 16 3.2 39 7.8 89 17.8
1968-1972 15 3.0 54 10.8 98 19.6
1973-1977 31 6.2 56 11.2 95 19 0
1978-1982 55 11.0 99 19.8 138 27.6
1983-1987 58 11.6 116 23.2 153 30.6
1988-1992 66 13.2 139 27.8 205 41.0
241 8.0 503 16.8 778 25.5
Daño >1% de emergencias >1% producto nacional total de población. > 100 muertes.

Uno debe tener presente que la complejidad creciente de los patrones climáticos y de temperatura señalan una transformación que tiende hacia un nuevo estado, o como el Académico Kondratyev dice; los datos indican que nosotros estamos entrando en la dirección de caos climáticos. En realidad este estado de transición de nuestra maquinaria climática está poniendo nuevos requisitos en la biosfera entera de la Tierra; que incluye a la especie humana. Hay informes en particular, de la Antártica, que muestra una reacción dramática de la vegetación a los recientes cambios en el clima; había 700 especies que se encontraban creciendo en 1964 y 17, 500 en 1990 [61]. Este aumento en la cubierta vegetativa de la Tierra, proporciona evidencia de la reacción de la biosfera al proceso continuado de reestructuración climática.
El modelo global de la generación y movimiento de los ciclones también ha cambiado. Por ejemplo, el número de ciclones que se mueven hacia Rusia del Oeste ha crecido 2.5 veces durante los últimos 10 años. Niveles aumentados del océano causados por el derretimiento de hielo de las regiones polares producirá marcados cambios en las líneas costeras, y una redistribución de la relación entre tierra y mar, y la activación de significativos procesos geodinámicos. Estas son las principales características de esos procesos que llevarán a un nuevo orden climático y biosférico.
3.2 Lo No-Manifiesto o las Consecuencias Implícitas.

Las consecuencias implícitas son esos procesos que están debajo del umbral de la usual percepción humana, y no se traen por consiguiente a nuestra atención común. Registros instrumentales, e incluso observaciones directas, de estos fenómenos a lo largo del campo electromagnético de la Tierra, proporcionan evidencia de que una inmensa transformación del ambiente de la Tierra está teniendo lugar. Esta situación es agravada por el hecho que en los 1990's el poder (humano) antropogénico de producción/consumo aumentó a (1-9) E+26 ergios/por año lo que significa que alcanzó el valor de producción/consumo enérgico conservador de nuestro planeta. Por ejemplo, el consumo de energía anual de la Tierra se comprende de (1-9) E+26 ergios para los terremotos, (1-9)E+24 para las tormentas electromagnéticas, y (1-9)E+28 para la emisión de calor [54].
Hay ya efectos tecnogénicos en el estado funcional del esqueleto electromagnético de la Tierra que han sido registradas y grabadas. Un ciclo tecnogénico de siete-días de variación en los parámetros dinámicos del campo geomagnético se revelo en 1985 [62, 63]. Este ciclo ha afectado muchos de los ciclos cortos en las relaciones Solar-terrestres. Más del 30% de la media de las perturbaciones magnetosféricas son causados por la producción de energía, su transmisión, y consumo. El cinturón de radiación de Van Allen ha disminuido abruptamente sobre la Costa Oriental de EE.UU. de 300 km. a 10 km. Este proceso se asocia con la transmisión de electricidad de los Grandes Lagos al Sur a lo largo de un meridiano magnético, y el uso de frecuencia de resonancia ionosférica (60Hz) de consumo de energía [63]. Hay también registrada una coherencia entre las características del canal de la anomalía magnética brasileña, y el sistema de producción de energía “Hidro-Quebec”. Los Combinados procesos electromagnéticos tecno-naturales en las mega-ciudades son muy complejos y aún no estudiados. Un estudio en1996 acerca de mortalidad por enfermedades cardiovasculares en St. Petersburg, Rusia descubrió una directa relación entre el consumo de energía de la ciudad y la mortalidad. Es más, el aumento en la frecuencia, y alcance, de formaciones auto-luminosas naturales en la atmósfera y en el geoespacio nos obliga a despertarnos, ya tomar nota [64, 65, 66]. Los procesos de generación, y la existencia de tales formaciones, extendiéndose por toda la Tierra, representa un fenómeno físico notable. Lo que es más inusual sobre éstas formaciones auto-luminosas naturales es que, mientras ellas tienen distintos rasgos de muy conocidos procesos físicos, estos procesos están en combinaciones completamente inusuales, y son acompañados por rasgos del proceso que no pueden explicarse en base al existente conocimiento físico, como, rasgos de procesos electromagnéticos intensos que se están encontrando en el espacio, dentro y cerca de estos objetos auto-luminosos naturales. Estos rasgos incluyen:
3.2.1. Intensas emisiones electromagnéticas que van desde el rango de la banda de las ondas micrométricas a través del diapasón visible, a la televisión, y longitudes de onda de radio.
3.2.2. Cambios en el campo eléctrico y magnético que se manifiestan como averías eléctricas, y la magnetización de piedras y objetos técnicos.
3.2.3. Descargas eléctricas destructivas.
3.2.4. Efectos de la gravitación como la levitación.
3.2.5. Otros.

Todas las características de esta clase de fenómenos están requiriendo el desarrollo de nuevas ramas de la física moderna; particularmente la creación de un “modelo de vacío físico no homogéneo”. [67]. Un avance de las ciencias en esta dirección nos permitiría revelar la verdadera naturaleza de estos objetos que están actuando aparente y latentemente, en nuestro ambiente biosférico geológico-geofísico, y en la vida humana [68]. Por consiguiente, nosotros primero debemos tener en cuenta todos los procesos recientemente desarrollados y el estado de nuestro ambiente geológico-geofísico. En su mayor parte, estos procesos se manifiestan a sí mismos en una forma difícil de registrar, y observan las características del esqueleto electromagnético de la Tierra. Estos datos también conciernen al significado geofísico y climático de las Interacciones Solar-Terrestres y Planetario-Terrestres. Esto es especialmente verdad en Júpiter que está magnéticamente conjugado a nuestro planeta. La totalidad de éstos procesos de transformación planetaria se desarrollan precipitadamente, ubicuamente, y diversamente. Es crítico que los políticos estén informados y entrenados para entender estas relaciones globales entre la totalidad de las actividades naturales y antropogénicas, y de las causas y efectos fundamentales [69]. Existe una imperiosa necesidad para comenzar un estudio científico que delinearía los problemas asociados con el actual proceso transformacional de la Tierra, y los efectos que ellos tendrán en la dinámica demográfica global. [70]. El levantamiento abrupto de nuestro sistema tecnogénico de fuerza destructiva a escala planetaria así como cósmica, ha puesto ahora la supervivencia futura de nuestra civilización tecnocrática en cuestionamiento [33, 7]. Adicionalmente, el principio de Supremacía de la naturaleza [72] sobre las actividades y resultados tecnogénicos y psicogénicos integrales de la actual humanidad, se vuelve más y más claro.
CONCLUSIONES
La situación que se ha creado aquí en nuestra Heliosfera es de origen externo, Interestelar, y espacial cósmico, y según aquí se asume, es causada por procesos espacio- físicos, auto-oscilatorios que subyacen fundamentalmente a la creación continua que ha dado forma, y continúa evolucionando nuestro Universo. El presente estado excitado de nuestra Heliosfera existe dentro del todo, o completo, organismo que constituye el Sistema Solar; el Sol, Planetas, Lunas, Cometas, y Asteroides, así como los plasmas, y/o los medios electromagnéticos, y estructuras, del Espacio Interplanetario. La respuesta a esta inyección de materia y energía en nuestra Heliosfera ha sido, y continúa siendo, una serie de procesos energéticos y formaciones recientemente observadas en todos los Planetas; entre los Planetas y sus Lunas, y entre los Planetas y el Sol.
La habilidad de la Tierra de adaptarse a estas acciones externas y transferencia se agrava, y/o se hace más difícil, por las alteraciones tecnológicas que nosotros hemos hecho a la calidad natural, o estado, de nuestro ambiente geológico-geofísico. Nuestro Planeta Tierra está ahora en un proceso de una dramática transformación; que altera el esqueleto electromagnético a través de un cambio en el campo del polo geomagnético, ya través de cambios de composición del ozono, e hidrógeno, y niveles de saturación de la envoltura del gas-plasma. Estos cambios en el estado físico de la Tierra están siendo acompañados por procesos de adaptación climático/atmosféricos y biosféricos resultantes. Estos procesos están poniéndose más intensos, y frecuentes, como es evidenciado por el aumento en tiempo real de “eventos trancientes no-periódicos”; por ej.: catástrofes. Hay razones que favorecen, o apuntan al hecho, de que un crecimiento en la calidad ética, o espiritual, de la humanidad, podría disminuir el número e intensidad de catástrofes complejas. Ha llegado a ser vitalmente importante que un mapa mundial sea preparado estableciendo las regiones favorables, y las catastróficas, en la Tierra tomando en cuenta la calidad del ambiente geológico-geofísico, la variedad e intensidad de las influencias cósmicas, y el nivel real de desarrollo espiritual-ético de las personas que ocupan esas áreas.
Es razonable señalar que nuestro Planeta pronto estará experimentando estas nuevas condiciones de energía creciente que significa la transición a un nuevo estado y calidad de relación Espacio-tierra. Los organismos vivientes de esas regiones de la Tierra que tienen las mayores “entradas”, o atracciones, para las influencias cósmicas, liderarán las reacciones o procesos aptos para la evolución de la vida, a estas nuevas condiciones. Estas zonas de conmutación verticales y de transferencia de energía se están volviendo ya el corazón, o incubadoras en la búsqueda por nuevos sistemas, de adaptación y de transformación mutua. La lista general de estas zonas incluye las regiones polares, las extremidades continentales orientales de las regiones ecuatoriales [Caribe, Madagascar, Filipinas, Mar Amarillo, etc.], y las zonas continentales internas que tienden a plegarse y levantarse [Himalayas, Pamir-Hindukush, sistemas de Altay-Sayan, etc.]
Lo más significativo de estas áreas son las zonas helio-sensibles, las que tienen una intensa respuesta a las actividades solares geoefectivas [Nota #1]; respuestas que incluyen las muy dramáticas e inusuales manifestaciones de vacío no homogéneo, o clásica estructura del dominio del éter no-mecánico. Estas estructuras, u objetos, entonces actúan recíprocamente con las zonas heliosensitivas produciendo profundos y poderosos efectos en el ambiente como la alteración en la actividad sísmica, y las composiciones químicas. Debido a que éstos objetos de dominio del vacío no-homogéneo despliegan características no-de-este-mundo-físico-, como “luz líquida” y ” movimiento no-Newtoniano” es difícil no describir su manifestaciones como procesos “entre-mundos”. Es importante notar que aquéllas zonas heliosensitivas que exhiben medianas y grandes escalas de procesos también son aquéllos que están estrechamente asociadas con éstos “procesos entre-mundos” producido por disturbios físicos en la homogeneidad del vacío. Tales perturbaciones causan, y crean, procesos de transferencia de materia y energía entre el medio etérico y nuestro mundo tridimensional. La multitud de tales fenómenos que son ricos en calidad y variedad, están ahora creciendo rápidamente. Ciento de miles de éstas formaciones auto-luminosas naturales están ejerciendo una influencia creciente en los campos geofísicos de la Tierra y la biosfera. Nosotros sugerimos que la presencia de estas formaciones es la corriente principal que precede a la transformaci n de la Tierra; una Tierra que se vuelve m sym s sujeta a los procesos f sicos de transici n que existen dentro de la zona-l mite entre el vac of sico y nuestro mundo material.
Todos esto pone a la humanidad, ya cada uno de nosotros, cuadrados enfrente de un muy dif cil yt pico problema; la creaci n de un avance revolucionario en el conocimiento, el cual requerir una transformaci n de nuestro pensamiento y Ser, igual a estos nunca-antes-vistos fen menos, ahora manifest ndose en nuestro mundo. No hay ning n otro camino al futuro que una percepci n de la experiencia interior profunda y un conocimiento de los eventos ahora en curso en el ambiente natural que nos rodea. Es s lo a trav s de sta comprensi n que la humanidad lograr un equilibrio con el flujo renovador de los Estados y Procesos Planeto-Fisicos.

Fin del Documento

NOTER
1. Dado que la Tierra es un gran y altamente organizado organismo, cada una de sus unidades estructurales o territorios como, sistemas monta osos, r os, fallas tect nicas, dep sitos minerales, campos de aceite etc., juegan un cierto rol funcional en su vida, y en sus conexiones con el mundo exterior. Por ejemplo, los dep sitos minerales f rricos apoyan la estabilidad del clima porque ellos realizan la conexi n entre la actividad el ctrica en la atm sfera, y la actividad el ctrica bajo la superficie de la Tierra.
2. Hoy en d a todos nosotros sabemos de los trabajos de Tschizhevsky que descubri, y demostr en 1920 s, que existen varias profundas conecciones entre la actividad Solar y los varios procesos vitales. Usando un inmenso material hist rico y estad stico, l mostr a esos actos de actividad Solares como un acelerador y moderador de la biosfera completa, lo que se manifiesta en la frecuencia y cantidad de: nacimientos, muertes, cosechas, epidemias, ataques card acos, emergencias, ca das del banco, cat strofes, suicidios, crecimientos y disminuciones de las poblaciones, etc., etc.
3. Subsecuentemente, zonas diferentes de la Tierra tienen funciones diferentes en el organismo de la Tierra, su respuesta a la actividad Solar tambi n es diferente. Por ejemplo, las regiones polares son las primeras en reaccionar a las perturbaciones Solares, que conocemos bien en la forma de tormentas magn ticas, auroras, y hoy en d a, en el calentamiento del oc ano en 75 grados en las latitudes Nortes. Tambi n sabemos de otros lugares qu demuestran intensas reacciones a los tipos diferentes de actividad solar; es lo que llamamos zonas heliosensitivas. Tales reacciones incluyen disturbios electromagn ticos locales, auroras de baja-latitud, y cambios espec ficos en el modelo de variaciones del campo magn ticas en t rminos de una escala corta. Hay tambi n reacciones a largo plazo en el estado de la biosfera. Uno de nuestros colegas, Ildar Mingazov, encontr, en un estudio de distribuci ny frecuencia de diferente tipos de enfermedades en varias regiones, que la intensidad de frecuencia de enfermedad en correlaci n con la actividad solar var a entre las regiones, y es m xima para las zonas heliosensitivas (por ejemplo, las enfermedades cardiovasculares).
(Notas por: Andrew Tetenov)

Publicado en ruso, Transacciones de IICA, Volumen 4, 1997,
*Profesor de Geolog ay Mineralog a, y Miembro Cient fico Principal,
Instituto unido de Geolog a, Geof sica, y Mineralog a,
Secci n Siberiana de la Academia rusa de Ciencias.
Experto en Ecolog a Global, y Eventos Terrestres de proceso- r pido.

Traducci n del Ruso al ingles y Revisado:
por AN Dmitriev, Andrew Tetenov, y Conde L. Crockett

NOTAS FINALES

REFERENCER
1. Vasil yeva G.Ya., Kuznetsov DA, Shpitalnaya AA En la pregunta de factores lácteos ' influencie en la actividad Solar. “Datos solares”, 1972, N9, pág., 99 – 106 (en ruso).
2. Kurt VG Medio interestelar y es interacción con estrellas. Zemlya i Vselennaya ( Tierra y Universo), 1994, N5, p.3-10. (en ruso).
3. Parker E.. Espacio los campos magnéticos (su formación y manifestaciones). 2-, 1982, 469′.
4. Zakoldaev Yu.A., Shpitalnaya AA, Efimov AA el modelo Cíclico y evolución de geología procesos como consecuencia de la circulación de Sol en anisotropy el espacio interestelar. / / Nuevo
ideas en la interacción de ciencias en la Tierra y Universo (Internat, transacciones de la conferencia). Sanct-Peterburg., 1996. – la pág. 23-24.
5. Kruzhevskii BM, Petrov VM, Shestopalov yo P. En condiciones de la radiación que preven en
espacio interestelar. / Kosmicheskiye Issledovaniya (investigación Espacial), v. 31, no. 6, – 1993. – la pág. 89-103.

6. Dmitriev AN Mahatmas y la Ciencia de nueva calidad de sistema solar. Tomsk.
Las Ciencias humanas Instituyen, “Ciencias Naturales” la serie, 1995.
7. Noticias de la ciencia, 1994. 144. 334.
8. Noticias de la ciencia, 1955. vol. 148, N 21.
9. Dolginov Sh.Sh. Campos magnéticos de Urano y Neptuno: una mirada de la Tierra. // Geomagnetism y aeronomy.33, N 2, 1993. 1-22.
10. Nuevo Científico, 1994. 144. 18.
11. Vuelo espacial. – 1992, v. 34, N 3, pág., 75.
12. Fortov VE, Gnedin Yu.I., Ivanov AV, Ivlev AV, Klumov BA La colisión de
Cometa del zapatero-leva con Júpiter / Sov.Phys.Uspehi, v. 166, N 4, – 1996. – la pág. 391-422.
13. Churyumov KI. Una vez más sobre la colisión de cometa con Júpiter. – Zemlya i Vselennaya
(Tierra y Universo) – 1994, No.1. – la pág. 83-85.
14. Dmitriev AN las contestaciones de Tierra a los procesos de alto-energía en sistema Joviano / /
Novosibirsk, Transacciones de IICA, vol., 1, 1994. – la pág. 16-21.
15. Haynes PL, Balogh A., Douoherty HK, et. Campos nulos en el exterior Joviano
magnetosphere: las observaciones de Ulysses / / Geophys. Res. Zett. – 1994, – 21, N 6. – la pág. 405-408.
16. Archivo inalámbrico, 24, 3. – 1995.
17. “Ciencia popular”, N 4, 1995.
18. Shestopalov IP, Bengin VV, Kolesov G.Ya. al del et.. SCR Flashes y de gran potencia
estructuras en ambiente interplanetario. Una previsión de protón los eventos Solares. / El espacio
Investigación. v. 30. – Moscú: publicadores de Nauka., publ#6, 1992. p.816-825.
19. Ishkov VN la actividad Solar en 1991-1992. (22- ciclo) el calendario de Astronomía para 1994. –
Moscow:1993, pág., 190-197.
20. Ishkov VN 22- ciclo de Actividad Solar: las características principales y evolución / Calendario de astronomía para 1993. – Moscow:1992, p.215-229.
21. los preliminares Informan y Previsión de Fecha Solar-geofísica / el Ambiente Espacial Los servicios Centran, Canto rodado, Colorado EE.UU.: 1992, N 2.
22. Crocker NU Geoeffective espacian tormentas: Abstr. Reunión primaveral. Baltimore, Md, mayo,
23-28, 1994 / / EDS. – 1994. – 75, N 16, Suppl. – la pág. 312-313.
23. Ivanov KG El magnetosphere/Electromagnetic de Tierra y el plasma procesa de Ponga al sol al centro de Tierra. – Moscú: Nauka publishers, 1989. – la pág. 62-75.
24. Kovalevskii IV Algunos aspectos de energetics de las interacciones Solar-terrestre / Ambiente interplanetario y Tierra Magnetosphere – Moscú: publicadores de Nauka, 1982.
• la pág. 25-63.

25. El Carro de mudanzas-Helen la radiación da correazos – dos poblaciones recientemente observadas: Abstr. Reunión primaveral.
Baltimore. Md. 23-28 de mayo de 1994 / Blake JR / / EOS. – 1994. -75. N 16.
26. Drobzhev VI, Kazakov VV, Chepurchenko LV las Fundaciones de helio externo – y
geo – el mando físico de seismicity. / Vestnik de Kazakh SSR Acad. de Sci., No. 3, – 1988. –
pág. 12-18.
27. Sytinsky AD En el geoeffectivity de viento Solar streams.USSR Acad.Sci. Doklady, 1988,
v. 298, N 6. – la pág. 1355-1357.
28. Ciclos solares y el rendimiento Solar: Abstr. AGU Fol Reunión. San Francisco Calif. Dic. 7-11,
1992 / las PÁG.ES de Mclntosh. / / EOS. – 1992 – 73, N 43. Suppl. – la pág. 436.
29. “Cartas de la Investigación geofísicas.” vol. 21, 1994.
30. Mogilevsky EI el coronal del Sol agujerea energía y las distribuciones del geomagnetic recurrentes. //
Geomagnetism y aeronomy. 1995, . 35, N 6. – 11-19.
31. Kazimirovsky ES, Kokourov VD la Meteorología efectúa en ionosphere(a inspeccione) / /
Geomagnetism y aeronomy. 1995, .35, N 3. – . 3-23.
32. Nuevo Científico. 1995.- 147. 11.
33. Dmitriev AN Technogeneous impactan en Geospace (los problemas de ecología global).
• Novosibirsk, Novosibirsk Estado Universidad, 1993. – la pág. 68.

34. Zanetti J., Potoma A., Anderson BJ los et pusieron. Correlación de satélite los auroral observaron
las corrientes indujeron en un poder el sistema generador: Abstr. Oeste de AGU. Pacif. Geophys. Encuéntrese.,
Hong-Kong, 25-29 de julio de 1994.
35. Físicas de los Rayos espaciales: la investigación continúa en SNG. Acad.Sci ruso. Vestnik, v. 63,
N 7, 1993. – la pág. 650-654.
36. Nesmenovich EI Resonancia en sistema solar / / los problemas de las físicas Espaciales. Kiev, 1984,
N 19. – la pág. 84-93.
37. Rodionov BU las Posibles manifestaciones de la geofísica de monopoles magnético. Preprint de
Moscú Eng.Phys.Institute – 1995 – N 021 – 95. – p.1-24.
38. Sumaruk Yu.P., Sumaruk PV las variaciones Seculares de campo del geomagnetic en medio
las latitudes y su relación al geomagnetic y la actividad solar. / El Periódico de la geofísica N 6,
1995, – v. 17. – la pág. 59-62.
39. Zhidkov MP, Lihacheva NA la influencia del campo Anómala en la colocación y crecimiento de
ciudades. / Acad ruso. Sci. Izvestiya, serie de geografía. N 1, 1996. – la pág. 71-84.
40. Fedorova NVThe investigan de largo-ola las anomalías de gran potencia sobre norteño Eurasia / Doklady RAN, 1996, vol 347, N 5, pág., 681-684.
41. Kopytenko A.Yu., Pochtarev VI En la dinámica de Tierra los polos magnéticos. / Geomagnetism
y aeronomy.. v. 32, 1992, N 5 – la pág. 201-202.
42. Kuznetsov VV La posición de polo magnético Norte en 1994 (previsión y descubrimiento)
/Doklady RAN, 1996, vol 348, No.3, p.397-399, .
43. Milanovsky la EEOn fase correlación de geomagnetic campo inversiones frequencing,
Océano mundial la disminución nivelada y corteza de Tierra deformaciones plegaduras que fortalecen fases en
Mesozoic y Cainozoic. / Geotectonics, 1996, N 1. – la pág. 3-11.
44. Ryskunov AL La comparación de características de la balanza grandes de campos del gephysic. / URSS
Acad.Sci. Doklady, v. 267, N 6, 1982. – la pág. 1336-1340.
45. Kondratyev K.Ya. Fase moderna de investigación de cambio global: el programa americano
/ /Investigation de Tierra de N 2 espacial, 1995. – la pág. 98-105.
46. Wilson N. Las temperaturas globales se acercan valores del registro / / J. Meteorol. – 1995. – 20, N,
200. – la pág. 194-196.
47. “Noticias de la ciencia”, 1994.146.13.
48. Nuevo Científico, 1995. 146. 18.
49. “Cartas de la Investigación geofísicas”, 1994, v. 21.
50. “Nuevo Científico”, 1995, vol., 145, N 1962.
51. Nuevo Científico, 1995, vol., 145, N 1967.
52. Netreba SN En relación de pulsación termodinámica corto-periódica de atmósfera
capa del límite con emisión de la Radiografía Solar. / / La meteorología y hidrología, N 4, – 1996. – la pág.
95-101.
53. Nuevo Científico, 1995, vol., 147, N 1993.
54. Dmitriev AN Belyaev GKTechnogeneous causa de ozono total la disminución satisfecha. (
URSS Ac.Sci. Instituto de la Rama Siberiano de Geología y preprint de la Geofísica No. 15)
Novosibirsk, 1991.
55. Claude H., Schnenborn F., Stethbrecht W. Nueva evidencia para vaciamiento de ozono en el
estratosfera superior / / Geophys. Res. Lett. – 1994. – 21, N 22. – la pág. 2409-2412.
56. Wemberg PO, Hanisco TF, Stimphl RM, Japson LB, Anderson JG En situ medidas de andin el troposphere superior y estratosfera / / J. Athmos. Sci. – 1995, – 52, N 19. – la pág. 1413-1420.
57. Karol ' ML, Klyatina LP, Romashkina KI, Shalaminskii AM el ozono Sumamente bajo
volumen la Rusia anterior en 1995 invierno. / / La meteorología y hidrología, N 6, – 1995. – la pág.
115-116.
58. Vozhkov RD, Fioletov VE, Kadygrova TV el al del et. Estimación de disminución de ozono para
Eurasia en 1973-1993 en una base de registros de ozonometer de filtro puso en correlación datos. //
La meteorología y hidrología, N 9, – 1995. – p.30-40.
59. “Noticia volante de Cambio global”, 1994, N 19.
60. Noticias de la ciencia. vol. 148. N 25, 1995.
61. Noticias de la ciencia. vol. 146. N 334, 1994.
62. Tsirs GP, Loginov GA Las características de movimientos semanales de geomagnetic oscilaciones 1985, v. 25, N 2. – la pág. 153-154.
63. Biryukov AS, Grigoryan SR, Garkusha VI el al del et. Fuentes de radiación de frecuencia bajas.
Su acción en la radiación de Tierra da correazos. (un estudio) – Moscú: VINITI #5204-88, 1988. –
1236.
64. Generación del plasma en energía las zonas activas. / Dmitriev AN, Poholkov Yu.P., Protasyevic '
ET, Skavinskii VP / USSR Ac.Sci. Instituto de la Rama Siberiano de Geología y Geofísica –
Novosibirsk, 1992.
65. Fenómenos transeúntes no-periódicos en ambiente: II taller interdisciplinario transacción-Tomsk, Tomsk Polytech.Inst., 1990.
66. Dmitriev AN Corregiendo dfunction de heliocentered los fenómenos atmosféricos raros. /
Izvestiya Vis'shih Uch.Zaved., Physics, Tomsk, v.35, 1992, N 3, pág., 105-110.
67. Dmitriev AN, Dyatlov VL modelo de vacío físico no-homogéneo y natural
formaciones mismo-luminosas. Transacciones de /IICA Novosibirsk, 1996, v.3 – la pág. 65-76.
68. Ambiente que supervisa y problemas de físicas solar-terrestres. / Las tesis de
simposio internacional el 18-21 1996 de junio – Tomsk, Tomsk Univ., Sib.Phys. – Tech.Inst.,
1996.
69. Natek K. La necesidad de políticos futuros que aprenden relaciones globales entre natural
procesos y actividad del antropogeneous. / / Los Cambios globales y Geogr.: IGU Conf. Moscú.
Ago. 14-18, 1995: Abstr. – Moscú, 1995, – 251.
70. Kondratyev K.Ya. Cambio global y Demografía dynamics.Rus.Acad.Sc.Vestnik, 1996, v. 66, N 4. – la pág. 364-375.
71. Dmitriev AN. Tecnogeneous desafían a la Tierra planetaria. / Vestnik Vys'shei Shkoly,
1989, N 7. – la pág. 38-44.
72. Kosygin Yu.A.. La carretera de síntesis. / La Geología Pacífica, 1995, v. 14, N 6. – la pág. 8-15.

Næste Artikel