Jeg lever ikke for Ja "og" Og skrev på jorden ", Beinsá Dunó

  • 2013

Søndagskonference Nº38, afholdt af Master Beinsá Dunó den 24. juni 1934, kl. 10, Sofia - Izgrev.

"God bøn" - bøn.

"I begyndelsen var Ordet" - sang.

Jeg vil læse kapitel 5 i Pauls andet brev til Korinterne. Det er en smule filosofisk: "Fordi vi ved, at hvis vores jordiske bolig, dette tabernakel, er fortrydt, har vi fra Gud en bygning, et hus, der ikke er lavet af hænder, evigt i himlen." (Vers 1 - ndt).

"Guds Ånd" - sang.

Jeg vil kun tage en del: så vi allerede kan leve livet ikke for sig selv, men for den, der igen rejste sig for dem (se vers 15) . Der er to realiteter i livet: en realitet er, hvad livet hviler på; den anden virkelighed er den, der kan ændre sig, hvilket bringer alle de skuffelser, vi har nu. Så den, der er blevet skuffet, er i virkeligheden, der bringer skuffelse. Lad ham gå ind i den virkelighed, hvor der ikke er nogen skuffelse. Sygdom er en realitet, der bringer skuffelse. Sundhed er en realitet, der bringer sundhed. Fattigdom er en realitet, der bringer begrænsninger og bekymringer. Rigdom er en realitet, der bringer glæde og glæde. Uvidenhed er en realitet, der bringer begrænsning og elendighed. Og viden er en realitet, der bringer styrke. Had er en realitet, der bringer menneske elendighed. Kærlighed er en anden virkelighed.

Jeg siger: Mellem disse to virkeligheder finder folk sig nogle gange, og de kalder det "den relative virkelighed af ting." I relativ virkelighed skal de altid forberede sig på at betale. I relativ virkelighed vil så mange penge, du har, fordampe. De har sundhed, de vil tage det. Du er ikke herre over noget, og i slutningen af ​​tingene vil du være en slave. Du er ung, du bliver gammel. Du er gammel, du vil dø. Og når du dør, vil de ikke forlade dig alene, men du vil nedbrydes, og der bliver intet tilbage af dig. Nu slutter nogle og siger: "Det er ikke værd at manden lever." Dette er en misforståelse. Han lever i relativ virkelighed og siger: "Det er ikke værd at manden lever." Det er lige, i relativ virkelighed er det ikke værd at leve! Der er en virkelighed, der bringer nøjagtigt det, du ønsker. Du siger: ”Tjek det ud!” Når du indtaster der, vil du have det, som jeg siger: Når du går ind, lærer du det. En mand kommer ind, han er bange for stormen og siger: "Jeg går ikke udenfor, der er en storm." Denne storm kommer ind. Han løber væk fra stormen, vil ud. Udvendigt når stormen er, siger jeg: "Jeg går udenfor" og går ud med det. Hvorfor? Fordi det ikke bliver optaget.

Nu siger vi, der er i verden: ”Jeg bevæger mig ikke herfra!” Bevæg dig ikke, men døden kommer, den store storm - at når den kommer ind, vil du gå ud og ud over dig, vil du passere. Der er ikke en mand, der har været hjemme, da han er gået ind i denne store storm. Penge behøver ikke at blive, der er ingen grund til at blive venner med hende. Med slangen er venskab ikke gjort. For nogen tid siden havde vores oldemor eller vores gamle mor med hendes store intelligens kun en møde (en date - ndt) med hende og i 8000 år kan hendes synd ikke tilgives. Tag det som du vil. En møde af vores lærde mor, som i paradis ikke var sådan. Nu ved alle kvinder, hvis de er sammen, ikke så meget som deres mor. Hvis alle kvinder der er i dag, er de ikke så vidende som hun var. Hvis hun begik en fejl, og de har en modvilje mod slangen, og tænker, at resultatet bliver et andet.

”At de, der lever, ikke længere lever for sig selv” (Vers 15 - ndt) . Livet er en af ​​de store varer. Livslovene skal studeres. Vi siger ofte: "Det er ikke værd at leve." Okay, så betingelserne er nødt til at ændre sig. Under disse forhold siger du ofte: ”Jeg deler ikke dine tanker. Det er ikke værd at leve sådan i denne fattigdom. Jeg vil ikke leve. " Gud har ikke gjort dig til at være fattig. Ingen har gjort dig fattig. Kom ud af denne! Jo før jo bedre. Du siger: "Destiny is this." Du har skabt skæbne. Herren skabte det ikke. Vil din far være glad for, at sønnen lever i elendighed og bliver tortureret? På ingen måde er det sådan. Du siger: ”Jeg er dårlig. Herren har beordret dette arbejde. ” Dette er filosofi. Kan disse filosofier give mening? Han, den fortabte søn, spiste og drak alt efter at have forladt sig: "Lad mig vende tilbage til min far." Og da han vendte tilbage, gav hans far ham nye tøj og gav ham alt. Hans far ønsker ikke, at han skal leve i fattigdom.

Han siger: ”Det er ikke værd at manden er uvidende. Gå ud af uvidenhed, undersøg. ” - "Jeg har ikke evner." Hvorfor vil du lyve for dig selv, at du ikke har evner? Gud har skabt dig, har sat dig noget storslået! Du har stadig ikke forstået dig selv. Noget storslået er i dig. - "Men Fulano har fortalt mig det." Efterlad det, han fortalte dig. Han er ikke en autoritet. Dette, hvad der lægges i dig, dette er en autoritet. Du sår hvetekornet, og du vil se, hvad der er en autoritet, og hvad der er lagt i dig.

Der er en sammenligning. Man går og kommer ind i verden. De fortalte ham nu: ”Hej, hvad vil du: at blive bankmand, at blive kusk, at bære et korn af hvede? En bankmand, selvfølgelig, jeg er ikke så est `` Hvor hurtigt at tage kornet med hvede med mig ''. Og begge vises for Gud. Den ene bærer idéen om at bære kontoret som bankmand, og den anden at bære et korn af hvede. Herren spørger ham: Hvor meget vil du? Ti millioner er nok for mig . Og til den anden gav han et korn af hvede, han hjalp ham i bilen og sagde Herren: Når du rejser, vil du så det s . Herren siger til ham: Du kommer til at trække bæltet i 15 år, og dit arbejde vil vokse, og dit vil falde. Da de vendte tilbage efter 1000 år til Jorden, spørger Herren bankmanden: Hvor mange penge har du brug for? Jeg har ikke brug for en bankmand. Jeg ønsker ikke at blive bankmand mere. Jeg vil have alt, men jeg vil ikke arbejde som bankmand. Jeg har lært, det er et meget dårligt job. Og den der bar graniten siger: Herre, jeg er meget taknemmelig. Jeg har trukket bæltet i 15 år, men efter 15 år blev alle mennesker på Jorden venner med mig. Alle de hidtil ledte mennesker, men med min hvede er disse mennesker allerede begyndt ikke at dø så meget. Så jeg siger: Vi ignorerer de små job i verden. Vi ignorerer et ord, der bærer styrken af ​​et korn af hvede. Vi ignorerer kraften i en lille handling, men i denne handling er al din lykke baseret. Vi ignorerer undertiden den lille tanke og siger: Hvem vil blive optaget af dette! Men i denne lille tanke er al din lykke baseret. Vi er i den modsigelse. To venner stopper ved et amerikansk hotel. Den ene aristokrat, den anden fattig. De lagde sig for at sove. På et tidspunkt tændte hotellet, og den stakkels mand rejser sig og siger: `` Stå op, fordi hotellet fyrer! '' Han siger: Qu Fortsæt, jeg vil hvile. De slukker for det. Stå op! siger. Lad mig sove, de vil slå det fra n . Den stakkels mand forlader hotellet udenfor og siger, at han ikke vil være i stand til at hvile, og han bliver ved med at hvile, men efter et stykke tid ser de ham ovenpå på taget og råbe om hjælp. Hotellet brænder, al kommunikation er afbrudt, folk vil hjælpe dig, du ved ikke hvordan. Vi afventer de endelige resultater. De rige ville hvile. Hvad kostede ham at gå udenfor, og når de slukkede for hotellet, gå tilbage og sove? Han siger: Sluk for det. Er du sikker på, at du vil slå den fra?

Forsæt ikke noget arbejde, som livet ønsker. Én ting forsinker aldrig. Og i tanke. Den første regel: Forsink aldrig et godt ønske, udsæt aldrig en god handling, hvis du vil blive en mand i verden. Denne handling, selvom det kommer i dit sind at gøre det, selvom det er i drømmen, gå op af sengen, lad ikke den stå den anden dag.

Jeg siger: Vi taler ofte om Gud, men vi sætter Gud på forskellige måder, som vi ikke forstår for os. Først må vi studere, hvad mennesket er. De definerer det således: I de mest fjerne tider bestemmer de mennesket som et væsen, der tænker. Denne definition er smuk, men ifølge mig definerer jeg i mit sind 4 ting i mennesket. Han har en ånd, hvorfra den primære impuls kommer, hvor livet vises. Han har en sjæl, dette, hvad der opfatter tingene, fungerer dem. Han har et sind, dette, hvad der skaber former, hvad der kondenserer, fungerer og hvad der sker gennem kulturen. Og til sidst det menneskelige hjerte. Dette er de kræfter, der tjener mennesket. Fire ting, samlet i én, danner mennesket.

Nu er mennesket adskilt. Du siger: "Alma har ikke mand." For ånden havde sjælen imidlertid ikke, men havde manifestationer af sjælen. Sjælen var noget abstrakt. For noget, der skal bestemmes i den givne sag, bestemmes dette på to måder. Mange gange kommer de til mig og siger: "Fortæl mig, ved du, om jeg er en god mand eller en dårlig mand?" Jeg siger: "Enten er du den ene eller den anden." For hvis du er god, kan ingen gøre dig dårlig. Hvad vil jeg sige, hvis du er dårlig, kan ingen gøre dig god. Hvad skal jeg fortælle dig? Jeg har ikke skabt dig. Som jeg siger, at du er god, meget mindre vil du blive god. Du ved det Hvorfor skal du sige: ”Er jeg en god eller dårlig mand?” Jeg siger: Enten er du god, eller så er du dårlig. Men hvis du er god i dig selv, skal du handle i henhold til dine godheds love, for hvis du ikke handler sådan, falder du i fristelse. Vi har forkert repræsenteret loven om kærlighed, vi har fastlagt en række regler om, hvem vi skal elske. Selv Moses, der skabte disse, de store love, de ti bud fra Gud, siger: ”Må du elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med hele din sjæl, med hele dit sind og med al din styrke; og at du ærer din far. ”

Nu sætter vi en lov om, hvem man skal elske. Den første ting i verden er: vi skal elske Gud. Hvis du ikke kan elske Gud, kan du ikke elske nogen uden for ham, da alle bor i ham. Når du elsker Gud, vil han lære dig, hvordan du elsker andre mennesker. Hvis du ikke elsker nogen, viser dette, at du ikke elsker Gud. Intet mere. Da alle lever i Gud, vil han lære dig, hvordan du kan elske andre mennesker. Så hvis du elsker, er du en mand, der vokser.

Nu siger nogle: "Det er ikke værd at manden elsker." En fejlagtig forskrift. Kultur, lykke, lykke, menneskets styrke, menneskets rigdom, hans helbred, alt dette afhænger af loven om kærlighed, hvor han går. Uden kærlighed kommer de modsatte resultater i verden. Han er måske ikke klar over, at han elsker, men denne mand er på kærlighedens vej. Kærlighed er ikke kun at du udholder den, men du skal gå efter den lov om kærlighed, og at denne kærlighed fungerer inden i din sjæl. Så hvem skal mennesket leve for? Han skal leve for Gud, så Gud kan leve for dig. Når du arbejder for Gud udefra, når du lever for Gud udefra, vil Gud leve inden i dig. Han vil arbejde på dig. Når du tjener ham udenfor, vil han tjene dig indeni. Hvis du ikke er omhyggelig med Guds gerninger, vil Gud ikke være forsigtig med dine gerninger. Du synker helt, og dit hoved blødgør; mere hvis du tjener ham, var det ikke tid i verden, da mennesket blev overrasket. Den, der har tjent Gud, denne mand vil vokse, han vil ikke stoppe på det tidspunkt, hvor han var indtil nu. Denne position, hvorfra han kommer ud, kun et guddommeligt visdom, kun en guddommelig kærlighed kan få os ud af livets nuværende position. Uanset hvad vi siger, venter en stor styrke på os. Du er blevet gammel, du mister styrke, du mister rigdom, du mister bevidstheden. Dit syn svækkes, din hørelse svækkes. Du bliver bange Jeg spørger nu: hvor vil du henvende dig fra denne position? En dag kan du stole på dine sønner og døtre, men de forlader dig før den verden, du bliver.

En bulgarsk præst fortalte mig om bedstefar Radi i Nikolaevka-landsbyen. En gammel ejer, bedstefar Radi, sagde: "Børn, jeg har, de vil se på mig." Men alle hans børn kom så elendige ud, at de satte ham i et lille hus. Han råber indefra: ”Brød, brød!” Og i 3-4 dage holder de ham sulten. Hans sønner og døtre vil ikke vide det. Præsten går videre: ”Hvad vil du?” - ”Jeg vil dø sulten!” - ”Så hvad sagde du, at disse sønner og døtre skulle se på dig?” - ”Han bedragede mig, bedragede mig. De vil sulte mig. ” En dag tændes huset, og bedstefar Radi brænder sammen med huset.

Stol på, hvor du ikke vil blive bedraget. Stol på Gud - der er hverken en mand eller en sag. Oplevelsen af ​​alle troende, der med tusinder af år har tjent Gud: der er ikke en mand, der med tusinder af år har tjent, og som er blevet bedraget. Du siger: "Herren giver, men i folden lægger han ikke." Du, når du tror på Gud, vil være sund, du vil være forsigtig, du vil være stærk, du vil være rig, du vil have alt tilgængeligt. Herren vil aldrig prøve dig. Mange af jer bliver modet. Og gamle og unge bliver modet. Mange af jer bliver modet, fordi der ikke er nogen at elske. Den unge mand kan ikke finde, hvem han skal elske, og den gamle mand er der ingen, der elsker ham. Og begge lider. At den unge mand elsker Gud, er ikke mere. Hvis der ikke er nogen at elske, er der en der kan elske. Hvad skal den gamle gøre? Og han er nødt til at elske, at han ikke forventer at blive elsket. Herren har elsket ham. Den gamle mand, når han begynder at elske, den gamle mand gennem sin kærlighed vil blive forynget. Kærlighed forynger og frygt ældes mand. Folk bliver bange, de siger: "Vi er blevet gamle." Dette er en evig frygt. Alderdom er en betingelse for at du kan forynge. Ungdom er en betingelse for dig at studere, for at du erhverver viden. Den unge mand, når han ældes, vil tilegne sig viden. Efter at have nået den gamle mand, finder du de forhold, under hvilke han kan forynge. Når han begynder at elske, vil han begynde at forynge sig.

Nu i verden siger du, at det ikke er værd at manden elsker. Det afhænger af, hvordan du elsker. Denne kærlighed, som jeg nu taler til dig: Når du elsker nogen, at han absolut ikke ved dette. Du skal arrangere arbejdet, du vil tale på den smukkeste måde, som han ser: at fra tusinder af steder flyder varerne; at du er opmærksom på, at du er faktoren, men at denne mand ikke ved noget om dette. Han siger: "Livet er smukt arrangeret." Du ved, at du er årsagen. Må du glæde dig over din kærlighed, at du elsker ham. I din kærlighed lever og nyder denne mand. Dette er kærlighed Den kærlighed, der ikke er kendt, dette er ægte kærlighed. Den kendte kærlighed, dette er midlertidig, i ham er der mange skuffelser, mange lidelser. Og denne er smuk, engang bringer og smukke ting. Smukke er bogstaverne i denne kærlighed, jeg har læst dem. Han skriver: ”Uden dig kan jeg ikke leve, du er livets sol, du er den stjerne, der leder min vej, du er for mig alt i verden. Uden dig kan jeg ikke. Du er for mig Paradise ”. Meget smuk. Jeg vil ikke fortælle dig andet. Du vil oversætte det. Den anden findes ifølge mig ikke. Dette er sådan: Uden Gud er der intet paradis. Det er rigtigt Alt, hvad der siges, er kun sandt om Gud. Hvad angår folket, hvis du har brug for det, forstår du ikke loven. Selv om han havde alle de gode ønsker, er han ikke i stand til at gøre dig lykkelig, da han selv er en ulykkelig mand. Du kan stole på din far. Han er ikke en konge, han disponerer ikke over hele Jorden, han bortskaffer ikke med al rigdom. Det kan have en gevinst på 4, 5, 10, 50.000 cams. Hvad er 10.000 cams i disse år? 10.000 cams en amerikaner kan ryge dem i et led.

Nu vil jeg have en tanke til at forblive. Ikke at jeg forlader dig, men at det vækker dig den selvforsikring, du har, at du har tillid til, at du prøver. Der er en intern lov: at du tror på det, der er placeret i dig, at du tror på din ånd, at du tror på din sjæl, at du tror på dit sind. Jeg taler om sindet, som Gud har sat. At du tror på dit hjerte. Der er sekundære ting, som mennesket ikke kan tro på. Denne ånd er kommet ud af Gud. Denne sjæl er kommet ud af Gud. Dette sind, som du har, er kommet ud af Gud. Dette hjerte har du, han har forladt Gud. I har alle forladt Gud. Denne (hjerte - ndt) pulser har en guddommelig rytme.

Og ånden og sjælen og sindet og hjertepulsen i henhold til den rytme, der er i Gud. Hvis du opretholder denne harmoni, bliver alt af dig. Hvis du bryder denne rytme, er der straks ingen mening i livet. Den første ting: når det mister mening, er dit liv ikke længere musikalsk. I nutidig musik har de lavet prøver: det rører ved et frugtbart træ eller en blomst, og som en sang fra en eller anden forfatter berører det, bliver det hurtigere; Touch af en anden forfatter - livet går ud. Så du tror, ​​at hvis du synger sangen: "Mor, mor, kære mor, hvorfor har du født mig?", Tror du, du vil blomstre og binde? Du vil synge: ”Velsignet er du, mor, som har født mig til at se denne guddommelige verden, for at tjene og elske dig. Velsignet er du! ”Så du vil synge. Du vil blomstre og binde. Alle vil være glade for din frugt. Så tiden er inde, når sang kræves, intet mere. Ikke hvem han tror på, ikke hvem han tilhører. Det er smukt, at du er bulgarsk, at du er engelsk, at du er fransk. Må du være engelsk - overalt er åbent, et bredt imperium. Den bulgarske, de fattige, uanset hvor han går, vil du altid krympe. De eneste smukke forhold, hvor du bliver en mand: du er nødt til at tjene, at du er en tjener. Jeg har sagt, jeg bestemmer nu sådan.

Du siger: ”Hvad er meningen med livet?” Nogle gange formulerer jeg det meget konkret. Du siger: ”Hvad er en helgen? Hvad er en tjener? Hvad er en bror? Hvad er en discipel? ”Jeg bestemmer det på den måde, kort og klart. Jeg siger: Du er en rejsende, der kan tilfredsstille. Du har rejst i lang tid. Når den hellige, der har mistet dig, ser dig, vil han gå ud med sin lommelygte, vil ledsage dig til hotellet og sige: ”Vi ses senere, bror!” Når du kommer ind på hotellet, viser de dig et rum, hvor du kan hvile. "Har du" - viser dig et rum, hvor du kan hvile. Tjeneren kommer ud. Broren kommer og siger dig: "Du har rejst i lang tid, du skal være sulten." Han bringer dig sit bord med brød. Du foder Endelig kommer disciplen, siger han: Måske kan du ikke sove i aften? Jeg vil efterlade dig en smuk lille bog at læse. ” Her er, hvordan du skal tjene. Helgen vil skinne. Tjeneren vil tjene. Broren bringer brød. Disciplen forlader en bog. Er der nogen problemer med tjenesten? Du siger: "Den hellige skal være en mand." Alle kan være hellige: en lampe om natten skinner. Hver og en kan være en tjener: han siger ”Have dig!”, Han viser rummet, det tjener ham. Alle kan medbringe brød. Giv ham brødet. Hvis du ikke medbringer brød, hvilket broderskab er det her? Hver kan være en discipel, der forlader en bog et eller andet sted. Jeg spørger nu: Hvor langt er vi kommet ud af disse forståelser, i det nuværende liv, som vi lever? Vi er nået et sted. Vi har meget viden, vi har lidt lykke. Vi har en masse styrke, men vi ved ikke, hvordan vi bruger denne kraft, og følgelig i os, med den kraft, der er født, gør vi forkert. Ondskab er en enorm kraft. Og da vi ikke kender styrken, som Gud har givet os, hvordan vi bruger det, gør vi forkert i verden uden at ville. Derfor skal mennesket i det nuværende liv hjælpe disse kræfter og vide, hvordan man arbejder med dem.

Nu er der visse regler, som mennesket kan arbejde med. Du har ikke talt indtil nu, for eksempel indtil nu, hvor meget du har spist. Dem, jeg fandt, en statistik, du ikke har. For eksempel med hvor mange bid du har fodret. Ikke en af ​​jer ved, der er mindst en, der har haft hvor mange bid i det måltid, du spiser, eller i hvor mange minutter; i hvor mange sekunder har det taget dig at tygge; Og i det givne tilfælde, hvilke tanker er der sket med dig? Hvis du tygger et måltid i munden, og du er en bankmand, og du siger: `` Han er en blodsuger, han har ikke givet mig pengene tygger man, og så tror du, tror du, at dette brød vil gå til dit websted? Tror du det, og juice af denne mad vil gå til dit sted? Nej, med denne bid underskriver du sætningen. I det givne tilfælde, når du spiser, vil du tænke på kornet af hvede, der giver dig godt. Du vidste ikke det storslåede liv, der er skjult i brødet, det, der er indsat i brødet. Vi spiser brødet, og vi kender ikke til det guddommelige element, skjult i brødet, om det guddommelige liv, der er skjult i brødet. Du spiser ærbødigt! Når du tager brødet, skal du overveje, at dette brød er hellig. Når du ser på det, så lad dig vide, at der i det er Guds liv, og at du værdsætter det. Du tager brødet og siger: Dette brød er ikke det værd, at brød ikke er det værd. Og efter at have fodret som dette i mange år, kan du ikke opnå noget.

Så har vi taget en regel: Vi undervises i en undervisning, der er meget let. Sig: Må manden være heldig! Får du mig født, mor med held og bringer mig til skraldespanden! Tror du, at mor, der har født et barn med held, vil kaste ham i skraldespanden? Tror du, at han, der bærer en ædelsten, kaster den i skraldespanden? Dette ordsprog giver ingen mening. `Gør mig født, mor, forhåbentlig og læg mig i det vanskelige liv, for at bevise for mig, at jeg får succes. '' Dette betyder. Før mig født, mor, med held, og sæt mig i skraldespanden, sæt mig i dødens mund for at bevise min styrke, at disse dødskæber jeg kan bryde dem . Det betyder, at mennesket blev født med held. Han bryder dødens kæber.

Vi har sådanne eksempler. Da Kristus trådte i livets død, befandt hun sig i et mirakel. Og Jon s, til hvem jeg sluger den store fisk, for da Jonah blev fundet inde, begyndte han at bede, og efter at have påkaldt Herren, kom Herren ned, og fiskene befandt sig i et mirakel. Da Herren ankom, blev han bange. Herren siger ham: "Du vil gå for at smide ham ud, han har et job at gøre for mig." Denne siger: ”Dette er den store ulykke. Hvad du siger, det vil jeg. ”

Når du kommer ind i dødens skød, skal du ringe til Herren. Og når Herren kommer, vil han sige til døden: ”Lad ham gå! Han har arbejde at gøre. ” Døden smider dig ud. Du siger: ”Jeg har helbredet!” Det er ikke et let job, og udover du vil passere. Hvis du ikke tilkalder Herren, vil hun gøre som hun ved, ligesom kærnemælk du kommer tilbage Jeg vil ikke overbevise dig om noget nyt. Jeg vil ikke introducere noget nyt. I håber alle på et nyt, ædle og sublime liv, et nyt liv - dette er et opstandelsesliv. Det nye liv er et liv i kærlighed, hvor hadet forsvinder, mennesker vil ændre sig og leve som det skal. Vi vil alle leve for den, der er død for dem og er rejst. Det vil sige Han, der kender de måder, menneskeheden skal gennemgå.

Så jeg siger: Under de nuværende forhold i verden har mennesker brug for et stort løft af deres ånd. Mennesket skal aldrig benægte sin impuls. Du har en impuls mod det gode. Han siger: Hvis du vil blive en mand, hvis du vil modtage en sandhed, skal du ikke nægte dette ønske om at modtage sandheden, ikke udsæt det. Du vil oprette noget, skrive noget - ikke udsæt det, give plads til arbejde. Du siger: "Dette job er ikke for mig." Det kommer i tankerne i løbet af natten med sang. Syng! Du siger: ”I gamle år vil jeg nu synge. Hvem skal jeg synge for? ”Indtil videre har du sunget for folk. Syng nu selv. Det bedste publikum er dig selv. Du er selv og den bedste sanger, og den bedste lytter, det bedste publikum er dig. Stå op og syng!

Jeg spørger: Hvis en impuls til at synge kommer til dig om natten, hvilken sang ville du synge? Jeg ved, jeg kan transmittere dig, jeg vil ikke påvirke dig, du ville synge mange sange. Jeg ville synge sådan: ”Stor er kærlighedens vej, gennem hvilken livet manifesteres. Jeg er glad for at være på denne vej for at se dette lys, som jeg ser for første gang. ” Jeg vil synge sådan. Når jeg vågner op om morgenen, bliver mit arbejde rettet. Ved du hvad kærlighed er? Dette er styrken. I Love er der en stor kraft.

Jeg vil give dig et eksempel. En svag amerikaner går til ham et udvalg af mænd og kvinder for at bede om penge til en velgørenhedsorganisation. Han siger: "Herrer, det har jeg ikke." Disse var gamle kvinder, med god ære, de talte til dem, og han siger: "Jeg har ikke". Han giver dem kun 100 dollars. Han kunne give 1000, men han gav kun 100 dollars. En ung søster rejser og siger: "Jeg vil gå til ham." Når han kommer ind, hilser han venligt, klapper ham på skulderen, kærtegner ham lidt i ansigtet, og han tager ud og giver 2000 dollars. Og han siger: ”Jeg står til din rådighed. Og kom igen igen. Når du ankommer, klapp mig igen. ” Han føler, at hun har introduceret et nyt liv. Du vil sige: ”Dette er ikke af god ære, dette er ikke i henhold til reglerne. Hvad vil hans kone sige? Hvad vil de gamle sige? Så han gav den unge pige $ 2.000! ”Og når hun kommer ud, ser han trofast på hende. Ved du, hvad denne amerikaner reflekterede? Han siger: ”Et stort nar, jeg gik så langt. Jeg forstod ikke kærlighed. Denne hånd, der smækkede mig, er mere værd end den rigdom, jeg har. Jeg håber, at han kommer igen! ”Jeg spørger nu: Hvad er bedre: for ham at tænke på sine penge, holde det på den måde eller tænke på hånden på denne pige, der løfter ham op for noget, at give? Til sidst blev han interesseret, fandt adressen og skrev ham et brev. Han skriver: ”Fortæl mig, hvad jeg har at gøre med min rigdom. Jeg har ikke vidst, hvordan jeg skal leve indtil videre. ” Det rådes med den unge pige. Dette er ikke den unge pige, dette er Gud, der kom gennem den unge pige. Dette er evig ungdom. Gud er et væsen, der aldrig bliver gammel.

Så jeg siger: Hvis vi lever i livet, og hvis denne guddommelige hånd klapper dig ved skulderen, og hvis den kun kærtegner dig, er sagen forbi. Fra denne dag er alt i verden allerede muligt.

Jeg ønsker jer alle, at denne unge pige klappede jer alle på skulderen, ingen forskel, at jeg kærtegner jer i ansigtet.

"Velsignet Herren vor Gud" - sang.

"Vor Fader" - bøn.

Jeg LEVER IKKE FOR DIG, Beinsá Duno

Søndagskonference afholdt af Master Beinsá Dunó den 22. februar 1925, Sofia - Izgrev.

”Og igen lænede han sig ned,

og skrev på jorden . " (Johannes 8: 6 - ndt)

Den moderne kulturelle verden eller det kulturelle folk i det 20. århundrede ønsker, at alt skal være forståeligt. Nogle synes endda, at de ved alt. Hvis du beder de fremragende teologer, om at fortælle dig noget om Gud, vil de fortælle dig om Guds hemmeligheder, om hvor mange ansigter han er, hvordan verdens forløsning har fundet sted, hvordan Kristus er faldet ned til Jorden og en række andre filosofiske ting kan tale med dig, men kom igen, spørg dem hvad Kristus har skrevet på jorden, de ved ikke. Det eneste svar, de vil give dig, er, at dette ikke passer ind i frelsesplanen, derfor bør dette ikke diskuteres. Og sandelig skrev Kristi hellige ord, der ikke kan passe ind i denne bog, som profeterne forlod os, fordi de ville blive afhængige. Han skrev lang tid på jorden og slettede det, der blev skrevet. Arbejdet er, at det, som Kristus skrev på jorden, fik alle de syndere, retfærdige, farisæere og saddukerer at forlade templet og lade kvinden være i fred. Og da Kristus løftede sit hoved og så, var der ingen i templet. Du kan spørge mig: ”Hvad interesserer os, hvad der er sket for 2000 år siden? Denne kvinde blev ført til Kristus og spurgt, om de skulle dømme hende eller tilgive hende, for ifølge Moseloven skulle hun få dødsstraf. Hvorfor? - Fordi han har overtrådt loven, og moral skal opretholdes. Det er underligt, hvordan nøjagtigt denne gaffel kommer! Moses skriver i sin lov "dræb ikke", og i dette i moralens retlige lov forstår de, der anvender Moseloven, at de skal dræbe en synder. "Dræb" - dette er den menneskelige ting. "Dræb ikke" dette er det guddommelige. Tag ethvert barn og give ham en dukke eller ethvert objekt, han vil bryde den, han vil bryde den i stykker. Giv ham en bog, han tager den, og uanset hvor hellig den er, vil han skære den, gøre den i stykker, plette den. For ham er denne bog værdiløs; Han vil afskære det og sige: ”Giv mig noget andet!” Og til sidst, hvis du spørger denne meget videnskabelige filosof, din venlige, hvad du kalder "din lille engel": hvad lærte du? - Han har kun lært en ting - træk. Du vil sige: "Dette er med små børn, vi er voksne." Jeg spørger: Nå, som du er voksne, hvad har du lært? Du kan sige, at du har lært mange ting. Du har lært mange ting, men det mest væsentlige i livet har du ikke lært. Det mest essentielle i livet læres ikke. Og hvad er dette vigtigt? - Filosoffer kan stadig ikke svare. La gente contemporánea se pregunta acerca de cosas no esenciales: si es infinito el Universo, o es finito; si es ilimitado o es limitado. Y los investigadores contemporáneos dicen que han llegado a la conclusión que el Universo es limitado y finito, y afirman que no hay otro mundo, puesto que el Universo es finito. Pero debéis saber que las cosas finitas son una sombra de las infinitas. La obscuridad es una sombra de la luz. Cada uno de vosotros puede crear obscuridad. La obscuridad es finita, mas la luz es infinita – nada más. Y cada uno de vosotros puede hacer una casa de tal manera que no entra luz, o sea, que la limite de luz. Por lo tanto, la obscuridad es finita, mas la luz – infinita; vosotros no podéis limitarla. Vosotros no podéis cerrar vuestra casa, que no salga la luz de ésta. Ésta siempre fluirá, saldrá hacia afuera. Y así, el mundo material es finito, como también y el cuerpo es finito, pero yo digo: este Universo que vosotros os imagináis, puede aumentar y disminuir.

Ahora, nosotros podemos daros otra filosofía, deciros, según la filosofía oculta, cómo se determinan las fronteras del Universo. El Universo no es pequeño. Dicen que el radio de este Universo es de 100 millones de años solares. Podéis hacerse un cálculo. ¿Si la luz recorre 300, 000 kilómetros en un segundo, cuántos millones de kilómetros recorrerá en un año? A este número que se va a obtener se le llama “un año luz”. Entonces, tales 100 millones de años se requieren para que pase la luz desde un extremo del Universo al otro. Entonces algunos preguntan: ¿Pues, detrás de éste qué hay? Exactamente en esta pregunta que no sabéis, reside lo bello. Detrás del Universo hay otros tipos de mundos. Pero en este no saber hay belleza. Hay un no saber que la mente humana no puede abarcar.

Nosotros, la gente contemporánea, pensamos que nuestros ojos son perfectos, que sabemos todo lo que vemos. No, incluso en el aspecto musical, en el aspecto visual, nosotros todavía no podemos percibir los diferentes tonos y los diferentes colores. A quienquiera que preguntéis hoy os dirá que el arco iris tiene solo siete colores. No es cierto esto, el arco iris tiene más de siete colores. Por ahora, sin embargo, son solo siete. Hay animales que perciben solo tres colores; hay otros que perciben solo cuatro colores, y la gente ha llegado a la posición de percibir los siete colores. A quienquiera que preguntéis os dirá que el arco iris tiene siete colores – tres de los cuales son básicos, y cuatro – derivados, o sea, complementarios. Esto está en la ciencia ordinaria, en la ciencia finita. En la ciencia extraordinaria, en la infinita, los colores son infinitos, o sea, las vibraciones que forman estos colores no tienen fronteras. Entonces pregunto: ¿Cómo os explicaríais el movimiento de la materia, si algún matemático dijera que aquella Fuerza Primordial que ha creado todo en el mundo, se mueve tan rápido que simultáneamente se encuentra en todas Sus partes? Entonces, en un segundo ella recorre el mundo entero y se encuentra en cada part cula de la materia. ( Muchos de los oyentes tosen ). Eh, por supuesto que vais a toser; no solo vosotros aqu, sino todos en base com n toser n. Por qu tosen? Cuando la gente no puede solucionar una cuesti n filos fica, siempre tose. Cuando alguien debe a alguien, el acreedor viene para recibir su deuda. Qu hace el deudor? Se rasca, tose un poco, dice: Hmmm y por fin aplaza. Pero con la tos no se solucionan las cuestiones. Qu es la tos? La tos es un resfr o. Y qu es el resfr o? El resfr o muestra que el organismo ha perdido su fuerza vital primordial, o que ha perdido las vibraciones en las cuales la salud puede manifestarse. Por lo tanto, elevad vuestro pensamiento hacia Dios, conectaos con ly vuestra tos parar, desaparecer . Ordenad a vuestra tos que pare! Dir is: Eh, llamaremos a alg nm dico . No, en el mundo hay solo un M dico! Todos los dem sm dicos son asistentes de este Magno M dico; ellos deben escuchar Su voz. Y yo comprendo que en el mundo hay solo un Predicador; todos los dem s predicadores deben escuchar Su voz. Toda la gente habla con el asistente de este Predicador. En el mundo hay solo un Sacerdote; todos los dem s sacerdotes son solo asistentes de este Magno Sacerdote. En el mundo hay solo un Obispo; todos los dem s obispos son solo asistentes de este Magno Obispo. En el mundo hay solo un Patriarca; todos los dem s patriarcas son solo asistentes de este Magno Patriarca. En el mundo hay solo un Sabio! Todos los dem s sabios son solo asistentes de este Magno Sabio, y todos deben cumplir bien su ocupaci n.

Ahora, supongamos que estas son frases comunes que tienen correlaci n hacia nosotros. Cada uno de vosotros debe interesarse por s mismo. No hay nada m s magno que esto, que el hombre solucione la tarea de su alma, la tarea de su vida. Esto es lo m s magno! Un hombre que puede solucionar la tarea, el sentido de su vida, l soluciona el sentido de todo el Cosmos para s nada m s! Algunos preguntan qu cosa es el hombre. Esta es una gran pregunta. Te preguntar n algunos qu piensas. Te inclinar s abajo hacia la tierra y escribir s. Qu ha le do Cristo? l hojeaba el magno libro de la vida, y los polvitos que encontr ah, los aument . En estos encontr las causas de por qu esta mujer pec y por qu fue tra da delante de l. Despu s de esto l encontr una manera, un m todo de c mo esta mujer corregir a su error. C mo podr corregirlo? De una manera Divina, y no de una manera humana. Eh, pregunto: En el mundo contempor neo cultural, cuando cogen a una tal mujer en crimen, c mo la juzgar n? Nosotros debemos responder de la misma manera: El que es impecable, que arroje la primera piedra! (Juan 8:7 ndt). Hay hombre impecable en la Tierra? Tal hombre no hay. Por lo tanto, nadie tiene el derecho de matar, porque al que mata, la ley le afecta ya l. Dir is: Esto afecta solo al mundo externo, ya nosotros los justos no nos afecta . La justicia no es un monopolio. Ahora puedes ser justo, y despu s de un minuto, o despu s de un segundo, puedes perder esta justicia. La Justicia tiene que restablecerse en cada momento, porque siempre podemos perderla. Dicen: Pero Dios justifica a la gente no? S, Dios justifica a la gente, pero que poseas la Justicia, esto es otra cosa. La Justicia es una cualidad del Esp ritu. La Justicia es algo interno. sta es un proceso interno en el hombre. Que seas justo, significa que sepas c mo actuar con cada pensamiento tuyo, con cada sentimiento tuyo y con cada acci n tuya. Que seas justo, significa que sepas c mo actuar como un ser pensante, como un hombre cultural razonable. Pues t un d a llegar sa estar en contacto con otros seres culturales. No ser s como ahora. Algunos dicen que la Hermandad Blanca est en Bulgaria. Un honor grande ha hecho esto a Bulgaria, si pens is que ésta está aquí. La Hermandad Blanca Universal no puede elegir un pueblo tan pequeño para su sede. Ésta no ha elegido ni a Inglaterra, ni a Francia, ni a Alemania, ni a Rusia, en otra parte tiene su sede. La única cosa que ahora existe en el mundo, esto es la Hermandad Blanca Universal. Toda la demás gente: escritores, sacerdotes, predicadores, filósofos, todos estos son servidores de la Hermandad Blanca. Y la cultura, la justicia en el mundo, están siendo impulsadas siempre por su fuerza poderosa, por su espíritu poderoso. Cuando Cristo llegó a la Tierra, estos Hermanos Blancos enviaron desde el Cielo un regimiento de ángeles – servidores suyos –, para que canten. Después de ellos llegaron estos tres sabios, adeptos del oriente, para inclinarse a Cristo. Y ellos eran servidores suyos. Y algunos dicen: “La Hermandad Blanca, en Bulgaria no crece”. Los búlgaros deben saber que su libertad les es dada por la Hermandad Blanca. Y si pecan, los Hermanos Blancos se las arreglarán con ellos. No hay pueblo con el cual ellos no puedan arreglárselas. ¡Que todos memoricen esta cosa! Esto debe imprentarse en vuestras mentes. La Hermandad Blanca no es algo visible, ésta no es una secta, no es una iglesia, esto es algo vivo, fuera de estas condiciones corrompidas en las cuales la gente vive. Así como vive la gente ahora, esto lo que tenemos, esto no es hermandad.

En una de mis conferencias pasadas yo determiné: hermano es aquel, que desde su salida de Dios hasta su regreso a Dios, durante todas sus existencias era un hermano tuyo. Un hermano tuyo es este, que durante todas las condiciones de su vida estaba listo de sacrificarse por ti. Hermano es este, que te ha amado como si mismo. Y todo esto lo hace no por violencia, sino con la magna conciencia de aquel Espíritu Divino que vive en su alma. Y si todos tenéis tal ideal, vosotros solo entonces seréis discípulos y servidores de esta magna Hermandad Blanca.

Ahora, algunos dicen: “¡Nosotros podemos echaros de Bulgaria!” Si es cuestión de echar, pregunto: ¿A quién echaréis? Esta tierra no es búlgara, ésta es de Dios. La tierra de los ingleses no es inglesa, esta es de Dios; bajo alquiler, bajo arrendamiento es dada ésta.

Y así, se ha inclinado ahora Cristo y escribe en la tierra. Escribe Él para todos, escribe para estos crímenes que ahorra se hacen en el mundo, escribe Él de qué manera se puede arreglar la humanidad. Y todos vosotros queréis saber de qué manera se puede arreglar la humanidad. – Solo de una manera se puede. Todos estos hermanos que trabajan, ellos son de las siete jerarquías, de las siete categorías. Unos de ellos pertenecen al Amor, se llaman “Hermanos del Amor”. Otros de ellos pertenecen a la Sabiduría, se llaman “Hermanos de la Sabiduría”. Ellos sostienen la ciencia y el arte, traen conocimiento a la humanidad. Terceros de ellos se llaman “Hermanos de la Verdad”. Ellos introducen libertad en las mentes y los corazones humanos, introducen libertad en sus pensamientos y sentimientos. Ellos introducen aquella libertad, que hace al espíritu humano, al alma humana, a la mente humana y al corazón humano, completamente libres – libres en el sentido pleno de la palabra. Otros se llaman “Hermanos de la Justicia”, los que traen Justicia a la humanidad, y los que se ocupan con aquellos bienes invisibles de los cuales la gente contemporánea tiene necesidad. Otros hermanos se llaman “Hermanos de la Virtud”. Otros se llaman “Hermanos de la Belleza”. Y por fin vienen los últimos, que se llaman Jehovistas. Estos no son los nombres genuinos de estos Hermanos. Yo no puedo pronunciarlos, porque estos son sagrados. Todos estos Hermanos no son tan ordinarios, no lo penséis. Cada uno de ellos puede levantar la Tierra en su mano y arrojarla al espacio como una pelota. ¡Tal conocimiento tienen ellos! Ellos pueden levantar la Tierra con su mano, porque detrás de ellos se asienta algo aún más potente, a lo cual ellos son servidores. Y cuando algunos piensan que pueden arreglárselas con estos Hermanos, esto muestra que ellos no comprenden aquel sentido profundo que se contiene en el concepto “Hermano Blanco”. Cuando uno de estos Hermanos apareció a Moisés en la llama ardiente, le dijo: “Quita tus zapatos, porque el lugar en el cual estás, es santo”. Y cuando Cristo se inclinó a la tierra, Él invocó estos Hermanos. Vosotros diréis: “Cristo era Señor”. Sí, pero cuando Cristo descendió a Tierra, Él dejó toda Su fuerza y gloría a estos Hermanos, y descendió solo como un siervo, para mostrar a la gente cómo deben vivir.

Ahora como se habla del aguante de Cristo, hay una leyenda – hasta qué punto es cierta, no se sabe – según la cual, la noche cuando Cristo fue llevado a prueba ante el pretorio, los soldados romanos se burlaron de Él y Le pegaron 80, 000 golpes. Después de esto Le dieron su cruz para llevarla hasta Gólgota, que Él no pudo subir, sino dejó en la mitad del camino, pidiendo a alguien que le ayudase. ¿Quién de vosotros tendría la fuerza de aguantar tantos golpes? ¿Quién de vosotros tendría la fuerza, después de estos golpes, de sacar su cruz por lo menos hasta la mitad del camino? Esto puede hacerlo solo el hombre de la paciencia. De estos golpes Cristo calculó hasta qué grado aquella humanidad era elevada y noble. ¡Y esta gente noble se burlaba de un hombre como Cristo! Pregunto: ¿Está Cristo, en el mundo de hoy, en una honra mayor? Vosotros, los servidores Crísticos, Sus discípulos, los que Le amáis ahora, los que habláis de que Él es Dios, de que Él es Hijo de Dios, de que Él es el hombre del Amor, ¿habéis cumplido Su Ley? No hablo de la ley de la sociedad, sino de la Ley del Amor; ¿habéis mostrado vuestro amor hacia vuestros hermanos en la Tierra? ¿Sabéis cuántos pobres, cuántos sufrientes quieren amor de nosotros? Cada viuda pobre, cada sufriente, cada huerfanito descorazonado, quieren oír por una palabra dulce, que les digas que hay condiciones para su salvación de su situación aún ahora, y no para el futuro, porque la vida es ahora. Cuando Cristo se inclinó abajo y escribió, Él apoyó a una mujer caída, y le preguntó: “¿Ninguno te condenó? – Ninguno, Señor. – Ni Yo te condeno. ¡Vete y no peques más, no sigas el pecado!” (Juan 8:10, 11 – ndt). ¿De qué proviene el pecado? ¿Por qué pecan las mujeres? – Por debilidad. ¿Por qué pecan los hombres? – Por debilidad. Esto es educación. En el mundo contemporáneo hay una contradicción. Todos dicen: “No se puede sin pecado, no se puede sin mentira”. ¿Cómo así no se puede sin mentira? ¿Qué de bueno ha introducido la mentira en el mundo? ¿Qué de bueno ha introducido el pecado en el mundo? Pero dice alguien que si miente, no perderá sus bienes. Pregunto: ¿Quién ha ganado sus bienes a través de la mentira? ¿No pierde el hombre a través de la mentira todos sus bienes? Nosotros afectamos la cuestión por principio. Yo no hablo de esta mentira ordinaria, la de la plaza, pero hay mentira por principio, por la cual se condena el hombre, y exactamente por nuestros comportamientos mentirosos hacia Dios. ¡Nuestros comportamientos hacia Dios deben ser ciertos y verdaderos! Y si nosotros tuviéramos este corazón amplio que Cristo tenía, hubiéramos comprendido en qué consisten estos comportamientos ciertos y verdaderos hacia Dios. ¿Acaso pensáis que muchos de vuestros pensamientos que tenéis, no son de estos – los mentirosos, de estos que os engañan? Muchos de nuestros fariseos y saduceos nos traen tales pensamientos, y nos dicen: “¡Tú eres un maestro, echa estos pensamientos de Dios afuera!” Entonces vosotros decís: Así fue escrito según la ley de Moisés.

Los cristianos contemporáneos dicen: ¡Como no puede el hombre vivir según Dios, que por lo menos viva holgadamente! Hvorfor? Porque pecaron, se emborracharon. ¿Pues, qué hay de esto? Puede que te hayas emborrachado una vez, ¡pero más no bebas! Comienza con el pensamiento de que no vas a beber en un año, dos, diez; mantén este pensamiento constantemente en tu cabeza, hasta que por fin llegues a ser amo de aquel defecto interno que te tortura. Si te vuelves amo de tu defecto, esto es lo que te elogia delante de estos Hermanos tuyos. Cada defecto que tenemos es un pecado. Exactamente este pecado, que reside en ti, te limita. Tú te mostrarás al mundo, de que concientizas cómo detrás de ti se asienta una realidad, detrás de la cual se esconde Dios, y que tú tienes la fuerza de corregirte, de superar este defecto. La gente religiosa dice: “Solo Cristo puede ayudarnos, solo Cristo puede salvarnos, por eso nosotros permaneceremos sentados y Le esperaremos. ¿Pues qué os ha traído esta espera desde hace 2000 años? Por ejemplo, tú eres un pecador. Te has desesperado, te has desanimado, algo por dentro te dice que de ti un hombre no saldrá. Cristo te dice: “¡Levántate!” En este tiempo exactamente, Cristo escribe dentro de ti. ¿Qué escribe? ¿Habéis observado estas palabras? Si hubieran podido observar, leer estas palabras, éstas hubieran echado tal luz sobre vosotros, que vuestra mente se iluminaría, se llenaría con una luz extraordinaria; vuestra alma se llenaría con una alegría extraordinaria, y vosotros hubierais comprendido el sentido profundo de esto lo que Cristo escribió. No solo ha escrito Él, sino que y ha pensado. Y no solo entonces ha escrito Cristo, sino que y ahora Le vemos frecuentemente escribir. Yo Le veo escribir en la tierra siempre el mismo versículo. Diréis: ¿Qué escribe Él? Cuando el Sol sale por la mañana, ¿qué escribe éste? ¿Habéis estado en un amanecer, habéis visto lo que escribe el Sol? Diréis: “¡Ah, esto es idolatría! Nosotros no queremos ir a un amanecer”. ¡Bien, por lo menos al medio día miradlo! ¿Qué nos quiere decir el Sol enviándonos su luz cada día?

Luego, yo os hago otra pregunta esencial: ¿Por qué debéis comer? Decís: “Eh, hay que vivir”. ¿No puede el hombre sin comer? La conclusión que podemos sacar de nuestro estado presente es que no podemos sin comer. ¿Podéis vosotros explicar qué significa el comer, el beber agua, el pensar, el sentir y el actuar? Todo esto son fórmulas que deben traducirse y cobrar sentido. ¿Qué significa el comer? Cuando un hombre encuentre el sentido del comer, él comprenderá la ley básica que está puesta en éste. En el comer lo importante es esto, que tú debes tener 32 dientes y masticar. ¿Pues, si existiese en el mundo una ley, según la cual a cada uno que come se castigue con pena de muerte, qué diríais? Pues y en esta mujer había un deseo parecido como es el deseo de la gente de comer. En ella había un deseo de expresar su amor, de tener un marido como y todas las demás mujeres, de dar a luz a un hijo. Ella tenía un deseo dentro de sí puesto por la Naturaleza, pero este deseo fue distorsionado. Por este deseo suyo querían matarla. Ahora, si hubierais puesto esta ley de la pena de muerte y en el caso cuando algún hombre come en exceso, vosotros deberíais decir: “Maestro bueno, nosotros hemos encontrado a un hombre que ha comido en exceso, y según la ley de Moisés se dice que cada tal hombre debe matarse con piedras, ¿tú qué dirás?” Cristo dice: “¡Este de vosotros, el que no ha comido en exceso, que arroje la primera piedra sobre él!” Pregunto: ¿Hay sentido de castigar un tal crimen con muerte? No, Cristo dio a esta mujer algo valioso. Él le dijo: “¡Vete y ama al Señor!” Cristo no le dijo exactamente estas palabras, pero le pregunto: “¿Te condenó alguno, mujer?” – ¡Ninguno, Señor! – Ni Yo te condeno. ¡Vete y no peques más!” Cristo comprendía la magna ley, sabía dónde están los tropiezos de esta mujer y por eso le dijo: “¡Vete y ama al Señor!” Dirá alguien: “¿No es esto alentar el pecado?” No, Él le dijo: “¡Vete y no peques más!” Esto significa: ¡Vete y ama al Se or!

Y, si la gente contempor nea comete cr menes en cualquier direcci n, esto es porque no tiene amor. Su amor es finito, limitado, no es aquel Amor al cual puedes confiar. A qu se parece el amor humano? Entras en un restaurante, tu monedero est lleno con efectivo ingl s. T entras, permaneces de pie, pero inmediatamente todos los meceros, cuando te ven, corren alrededor de ti, toman tu gorro, la ropa, los cuelgan, te sirven, yt das a este, a aquel un regalo. Un hombre excelente eres para ellos! Y t dices: Muy buen restaurante! Tal es la cultura presente del amor. Pero, venga!, entra en este restaurante con ropas rotas, sin un duro y ve c mo te recibir n. Trata solo dos veces de entrar. Entonces, te pregunto: Te reciben a ti, oa tu dinero? A tu dinero, por supuesto. T eres un hombre cient fico, has terminado dos facultades, eres financista y fil sofo, o bacteri logo y ge logo, o eres alg n qu mico, todos te reciben bien, quitan tu abrigo, tiemblan por ti, eres un hombre excelente. Pero ma ana empieza a debilitarse tu sistema nervioso, tu memoria se pierde, tu mente no es tan clara, yt dices: Me abandon la gente . A qui n abandonan? A tu abrigo. Bien, otro caso: t eres un hombre de buena honra, eres un m dico, puedes curar todo tipo de enfermedades. Abres ojos ciegos ven, curas taquicardias, dolor de barriga y una serie de otras enfermedades. Todos dicen: Este hombre es santo! Eres honrado, todos te piden el abrigo, te respetan. En cada casa habr pelea por ti, sobre ad nde ir. Pero este don tuyo cesa, no puedes curar m s. No solo que no puedes curar, sino que todos dicen: A ste no le queremos m s! Pregunto: D nde quedo la honra de la gente? D nde est el hombre? En el conocimiento, en su bondad visible, en el dinero? El hombre verdadero es aquel que soluciona correctamente las magnas tareas de la Tierra. Yo llamo m dico al que puede curarse as mismo. Yo llamo hombre cient fico a aquel que puede ense ar as mismo. Este hombre no solo va a estudiar, sino que y escuchar a su maestro, recibir la luz. Sab is qu cosa es el arte de la luz? Esto es tejer. Todas nuestras c lulas, que son consideradas tan ignorantes, tienen un arte que nosotros no sabemos. Ellas saben tejer tela de la luz. Pregunto: Si yo sacara una tal tela, tejida por los rayos de la luz, qu dir is vosotros? Si yo os digo: He aqu una tela solar, sab is a qu os parecer is?

Os voy a transmitir un cuento, transmitido en diversas an cdotas. Uno de la gran gente antigua, un rico destacado, quer a tener una ropa la cual deber a ser tejida de tal manera que no fuera tocada por manos humanas. Por fin l dice: Doy una riqueza grande a este que puede tejer esta ropa, sin que sus manos toquen algo sobre sta. Aparecen dos tejedores, dicen: Nosotros la tejeremos . Ponen su telar y comienzan. Pasan las lanzaderas por el aire, tejen. Env a l dos de sus siervos para que vean c mo va el trabajo. Bien va. Env a una vez m sa sus siervos, dicen: Un lienzo excelente! Se va l mismo para revisar, no ve nada, pero dice: Un lienzo excelente! Tejen el lienzo, le moldean una ropa. Sale l con sta por las calles y todos le dicen: Una ropa excelente! Por fin le ve un ni oy dice: Este hombre est desnudo! Cuando os teja una tela de la luz, llegar is a parecerse al hombre desnudo. Hvorfor? Porque las cosas tienen sentido solo cuando se ven. Para que se comprendan las cosas, deben verse. Esto lo que no veis, no es real para vosotros. Sin embargo, esto lo que es real para m, no es real y para vosotros. Si os digo que aqu hay una tela de luz, me creer is? De d nde sab is?, puede ser que os estoy probando. Si la veis, bien; pero si no la veis no estar is en la situaci n de aquel hombre que estaba desnudo? Si os digo que ahora en mis manos tengo una tela y os pregunto si la veis qu diréis? Que yo os diga la verdad: ninguna tela tengo, pero digo que aquellas células dentro de nosotros tejen la luz. Por lo tanto, la parte bella de nuestro cuerpo con la cual vivimos, pensamos, sentimos y actuamos, es tejida de los rayos del Sol. Y aquella parte burda de nuestro cuerpo no es tejida de los rayos del Sol. Entonces, esto lo que piensa y siente en nosotros está hecho de los rayos de la luz. Esto representa el hombre invisible, luminoso, en nosotros. Cuando un clarividente mira al hombre, él ve exactamente a este hombre que irradia luz de sí – el hombre luminoso es él. El hombre visible, pues, es el hombre material en el cual se manifiesta el espiritual.

Ahora Cristo escribe en la tierra y dice a esta mujer: “¡Ama al Señor!”

¿Sabéis vosotros el arte de amar al hombre? Yo frecuentemente leo por las novelas cómo alguna muchacha ha amado a algún muchacho y luego le ha desamado; o algún muchacho ha amado alguna muchacha y luego la ha desamado. Amado y desamado. Entonces, en el amor terrenal hay dos momentos: amar y desamar. Luego viene otro amar. Una muchacha no puede amar dos veces a aquel muchacho que una vez la ha desamado. Cualquier cosa que os hable, la verdad es esta: ella no puede amar dos veces a este muchacho. Yo digo a los muchachos: aquella muchacha que os ha amado y desamado, no puede una segunda vez amaros. Yo digo a las muchachas: aquel muchacho que os ha amado y desamado, no puede una segunda vez amaros. El Amor no puede devolverse de ninguna otra manera salvo mediante arrepentimiento sincero. Y a las mujeres digo: aquel hombre que os ha amado y desamado, una segunda vez no podéis amarle. Yo digo ya los hombres: aquella mujer que os ha amado y desamado, no podéis una segunda vez amarla. Cualquier cosa que os hablan ellas, todo esto son palabras vacías. Cuando leéis el Evangelio, veréis que según las dificultades en la vida, el amor de muchos se enfriará, entonces no tendrán fuerza de aguantar. Pregunto entonces: ¿Vale la pena amar a algún hombre? – No. ¿Por qué no vale la pena? ¿Vale la pena, cuando os ame, que os eleve a una altura cerca de un kilómetro, como se eleva un águila, y desde esta altura que os suelte abajo, desamándoos? Que ames a alguien, significa que le eleves a una altura grande; y desamarle, significa que le sueltes de esta altura abajo. ¿Qué filosofía hay en esto? Dicen para alguien: “¡Que le ame alguien para que le venga la mente en la cabeza!” No, además de que no le vendrá la mente en la cabeza, pero le saltará incluso de su cabeza. Si el enamoramiento puede meter la mente en la cabeza, esta es una filosofía irrazonable en la vida. Me contaban sobre el amor de un siervo joven que se enamoró de su ama. Él era un chico pequeño, de 10 años, y tan tiernamente se enamoró de su ama que a nadie revelaba este sentimiento suyo. En su tiempo libre, él subía a un árbol alto y ahí escribía el nombre de su ama, como también y su nombre. Apenas después de 100 años, cuando cortaron este árbol, encontraron ahí escritos su nombre y éste de su ama. Éste es un ejemplo bello para el amor: él vivió cerca de su amor, todo lo sacrificó por ella, sin que ella lo sospechase. Y vosotros ahora, por 100 cartas escribís a vuestros amados: “¡Ah, me muero, no puedo sin ti!” Hay una fórmula bella para la vida: El Amor da a luz al bien en el mundo.

¿Por qué pecó esta mujer? – El pecado muestra que en ella había una comprensión torcida acerca del amor. Nosotros ahora decidiremos una cuestión social. Todas las sociedades sociales y religiosas, sin embargo, solucionan la misma cuestión en sentido: ¡Que se eche y mate a esta mujer! Pero Cristo dice: “Todos los que queréis matar a esta mujer, debéis amar al Señor, que introduzcáis Su Sabiduría, Su Verdad, Su Amor, Su Justicia, Su Belleza, y que seáis unos hacia otros tan bondadosos, como es bondadoso el Señor”. Esta es la solución verdadera de aquella cuestión social. Individualmente, internamente esta cuestión está solucionada. ¿De otra manera, cómo la solucionaréis? Que haya y otra solución, yo no quiero imponer a todos vosotros esta solución, pero aquellos, cuya conciencia está despierta, los que están maduros, deben convencer al mundo entero de que el régimen contemporáneo debe cambiar, de cualquier manera que sea. La gente debe convencerse, que se les diga que ha llegado el tiempo cuando las cuestiones deben solucionarse con amor. Y si nosotros no hacemos esto, si nosotros tardamos, la cuestión de nuevo se solucionará, pero ya no a nuestro favor. Esta cuestión no se va a solucionar por fuera. Para nosotros es importante que se encienda la primera brasa, y de ésta se encenderán todas las demás brasas.

¡Yo desearía que los jóvenes y los viejos presentes, jóvenes en el Amor y viejos en la Sabiduría, que sean brasas encendidas! Bajo “viejos” no sobreentiendo débiles. Convenced a la gente de que ha llegado el tiempo de que se solucionen todas las cuestiones con amor, pero no con este amor ordinario que vosotros conocéis. No, todas las cuestiones deben solucionarse con conocimiento y sabiduría; todas las cuestiones deben solucionarse con libertad y verdad; todas las cuestiones deben solucionarse con bondad; todas las cuestiones deben solucionarse con justicia; todas las cuestiones deben solucionarse con belleza. ¡Pues, esto es un gran descaro, que tomemos a un hombre, que le pongamos una cuerda en el cuello y que le ahorquemos en la horca! ¡Un hombre que Dios ha creado, que tomemos y le pongamos en la horca! ¡Esto es un gran crimen, y que nosotros podamos mirarlo tranquilamente! Cada uno de nosotros debe volcarse hacia el Señor, que Le invoque con todo su corazón y apenas entonces Dios vendrá. Dicen: “Eh, le ahorcaron, ¡que no hubiera pecado! Pues, mañana, o después de dos reencarnaciones ya ti te ahorcarán. ¿Pues quién de vosotros no ha sido ahorcado? Yo, como miro a la gente presente, veo que cada uno de vosotros ha sido y ahorcado, y disparado. Como hago mis cálculos, yo veo cuántos millones, cuántos millares de gente ha sido masacrada. Toda la Tierra está tapizada solo con huesos. ¿Pero se arreglo el mundo? – No. Ahora, qué comprenden aquellos que están en la autoridad, esto es otra cuestión, pero si nosotros creemos que cada autoridad es dada por Dios, entonces ¿cuál es la voluntad de Aquel que ha dado cada autoridad? Si creemos en Dios, nosotros podemos solucionar esta cuestión solo con el Amor. Por fin, si los dirigentes aman a este pueblo, yo no sobreentiendo toda la humanidad, ellos deberían aplicar las leyes de esta Hermandad Blanca y así la cuestión se solucionará de una manera amorosa. Aquel en el cual la conciencia está despierta, los que creen en esta Hermandad, deben estrecharse la mano. ¡No externa, sino una convicción interna debe de haber en ellos! El cristianismo contemporáneo se edifica solo sobre sus mártires; todas las virtudes, la grandeza de todos los pueblos se edifica solo sobre la vida de sus mártires. ¿Cómo ocurre esto? ¿Sin Cristo?

He aquí una mujer caída está delante de Cristo y Él le dice: “¡Vete, mujer, y no peques más!” Él escribe: “Vosotros debéis solucionar estas tareas por Amor”. ¿Si todos nosotros nos estrechamos la mano por amor, de manera fraternal, no podremos vivir? ¿Por amor no podemos solucionar las tareas? Esto lo que un hombre no puede hacer, dos pueden hacerlo. Esto lo que dos personas no pueden hacer, tres personas podrán hacerlo. Esto lo que tres no pueden, cuatro podrán. Esto lo que cuatro no pueden, cinco, 100, 1000, 10000, 100000, millones de gente unidas en uno, pueden hacerlo. Toda la gente, toda la humanidad, unidas en uno, bajo la luz de este Espíritu Divino todo lo pueden hacer. Pregunto entonces: ¿Qué tenemos que esperar nosotros? Algunos de vosotros dirán: “yo soy una mujer, a mi el Señor me ha puesto a mirar la casa”. ¿Te ha puesto el Señor en la casa? Venga, decidme ¿en qué casa te ha puesto el Señor? ¿Si es así, por qué a aquella pobre hermana tuya el Señor no ha puesto ya ella en casa? Como comprendo que Dios es Justicia absoluta, entonces si te hubiera puesto a ti en casa, hubiera puesto ya toda la demás gente en casas. Puesto que toda la gente no está en casas, esto significa que esta cosa no la ha hecho el Señor, sino que la ha hecho la gente. Si tú has entrado en esta casa, tú mismo la has edificado, no la ha edificado el Señor. Que comprendamos que todas las casas no están hechas por Dios.

Y Cristo se inclinó abajo en la tierra y escribía.

Ahora, yo no quiero echar sombra sobre estas cosas, pero digo que los errores deben enderezarse. Pero la gente dice: “el cuerpo y del justo, y del recto, y del pecador siempre a la tierra irá”. Sí, así es, pero hay una diferencia en la muerte para estas dos personas. El Señor recogerá el cuerpo del hombre recto en una botellita, y en el aquel mundo los ángeles, de su cuerpo harán un florero bello. De los cuerpos de los hombres justos harán un florero bello y dirán: “Este florero está hecho del cuerpo del justo”. Y del cuerpo del pecador no quedará ningún recuerdo, lo echarán a la basura. Dice alguien: “Eh, yo moriré, y el justo morirá”. Sí, pero de mi cuerpo harán un florero bello, y de tu cuerpo nada harán. Dicen: “Eh, tal es la vida”. ¿Cómo es la vida? La vida Divina por sí misma es pura. Pregunto ahora: ¿Qué es aquello que debe elevarnos a los ojos de los demás? Yo me asombro, por ejemplo, cuando observo a la gente y leo sus pensamientos. Ellos se dicen: “¿Este hombre ahí, qué nos está hablando, qué quiere mentirnos?” Digo: ¡Aprended a pensar recto! Yo desearía ver qué comprendéis vosotros bajo la palabra “Verdad”. Quien sea de vosotros, venid a mí, que hagamos una prueba y que veamos quién habla la Verdad. La Justicia yo la comprendo completamente de otra manera. Ya es tiempo cuando nosotros debemos ser sinceros. En nuestros ojos cada hombre debe leer lo humano; el alma debe mirar a través de estos. Cuando miro a mis ojos, yo debo estar contento de mi mismo, que de mis ojos emane sinceridad, y yo quiero saber que hacia todos actúo así como y hacia mí mismo. Alguien dice: “Tú hacia mí no actúas así como hacia ti mismo. Tú comiste una gallina ya mí no me diste. Sí, es cierto, no actúo justamente, he comido una gallina. Hace media hora la he comido, pero ésta estaba estropeada y me trastornó el estomago, de manera que no quería dar ya ti de ésta. A ti te daré de las frutas bellas: manzanas, uvas con panecito tostado. Por lo tanto, nosotros debemos ser sinceros, que no transmitamos de nuestros errores ya los demás, sino que les transmitamos algo bello de nosotros mismos. Y cuando encuentro a alguien a quien amo, desearé llenar su alma con amor, su espíritu con conocimiento y sabiduría, con belleza, bondad y con justicia, para que se alegre mi alma de este encuentro. Esta cosa debemos todos desearla profundamente, de manera que cuando nos encontremos, que nos alegremos y que nos digamos: “Hermano, me alegro de que te he encontrado; me alegro de que te he visto”. Solo así nosotros podremos elevarnos. Que nos alegremos unos a otros así como nos alegramos del Sol que amanece; como nos alegramos de un terreno bello por el cual viajamos; como nos alegramos de una manzana bella; como nos alegramos de una fuente bella en la cual podemos descansar y refrescarnos. ¡Así debe de ser, cuando encontramos a un alma! Así debe de ser, cuando nos encontramos nosotros, para que podamos ayudarnos en estos tiempos forzados de sufrimientos, para que podamos aguantar y soportarlo todo. Nosotros decimos: “¡Eh, cuando vayamos a aquel mundo!” ¡Pues, aquel mundo es este mundo! ¡En el caso dado tú estás en aquel mundo! El Señor te dice: ¡Muestra tu amor hacia aquel hermano tuyo!

Vosotros, cuando salís de aqu, dec s: Hab a algunas cosas filos ficas, pero estaban muy enredadas, as que no comprendimos lo que quer a decir. Os voy a decir qu quiero que comprend is. Cuando encontr is a la primera mujer pobre, deteneos dentro de vosotros mismos y decidle dos palabras dulces. Cuando encontr is al primer huerfanito, decidle dos palabras dulces. Cuando encontr is al primer prisionero, decidle dos palabras dulces, traedle de vuestro hogar un poco de pan bello, un poco de frutas. Cuando encontr is al primer comerciante quebrado, a la primera mujer ca da, deteneos dentro de vosotros y decidles dos palabras dulces. Cuando encontr is al primer perro, cuya pierna est rota, deteneos para vendarlo; si no pod is hacer esto vosotros solos, pagad a alguien 20 levas para que lo vende. Veis en alg n lugar a alg n buey que jala alg n carro muy cargado, y no puede sacarlo. Pagad 100 levas, comprad algo de la carga para que lo liber is. Id en alg n bosque, ah alguien corta rboles. Pregunta cu nto quieren por este arbolito que en este momento est n cortando. Di: Cu nto quieres, amigo? 20 levas . Paga 20 levas a este hombre, pero salva la vida del rbol. Mostrad vuestro amor! Dir is: Ah, con tales cosas vamos a ocuparnos! Pues con qu entonces? Esto es lo magno en el mundo por lo cual el Se or se alegra. Tal debe ser vuestra vida! una vida de pureza, una vida de santidad, una vida de amor, una vida de conocimiento y sabidur a, una vida de libertad y verdad, una vida de justicia, una vida de bondad y belleza, una vida que abarca toda la plenitud.

Y entonces, escribe Cristo en este magno libro: Bienaventurado es aquel que cumple la Voluntad de Dios. Bienaventurado es aquel que no se tienta en las contradicciones de la vida. Bienaventurado es aquel a quien los pecados de su hermano no le enajenan. Bienaventurado es aquel que siempre puede dar el derecho a quien sea, sin tentarse. Bienaventurado es escribe m s adelante Cristo

Y tantas veces como encuentro a alg n buen hermano evangelista, se apresura a preguntarme: T crees en Cristo? Crees en el Se or nuestro Jesucristo? Le digo: Sabes lo que escribi Cristo en la tierra? Me encuentra alg n sacerdote, me pregunta: T por qu no vienes a la iglesia? Debes encender velas. Digo: Hermano, yo me alegro de este arte, pero vosotros lo sab is mucho mejor que yo. Hace tiempo y yo encend a velas, pero ahora quiero aprender otra cosa: quiero aprender el arte de que todas las velas que se encienden en la iglesia que ya no se apaguen; y que los candeleros tampoco se apaguen. Y otra cosa: que todas las velas que flamean en la iglesia, que no humeen; y que todos los candeleros que se encienden, que tampoco humeen. Que todas las velas y candeleros flameen sin apagarse y sin humear este es el arte m s importante! A esto yo le llamo incendio verdadero de velas y candeleros! Que cuando enciendas una vela, cualquier viento o cualquier tormenta que sopla, que no pueda apagarla. Si el hombre puede hacer esta cosa hombre es. Si el justo puede hacer esta cosa justo es. Si el sacerdote puede hacer esta cosa sacerdote es. Si el creyente puede hacer esta cosa creyente es. Si el disc pulo puede hacer esta cosa disc pulo es.

Cuando alguno quiera casarse, que pregunte a su bien amado: Puedes encender una vela que no se apaga? Puedo . Eh, enci ndela entonces! Si la enciende y no se apaga en ninguna tormenta y en ning n viento, c sate para este hombre, no temas, t podr s vivir bien con l durante toda tu vida. Si no puede encender tal vela, esto ya no es un casamiento, es una venta. Si se apaga la vela de cualquiera de vosotros, es una regla com n: no os cas is, no est permitido por Dios! Cuando digo que no os cas is, sobreentiendo que no os cas is de manera humana, sino que os cas is seg n Dios, seg n lo Divino. Hvorfor? Porque yo no creo en velas y candeleros que se apagan y humean. Yo creo en velas que no se apagan. Yo creo en candeleros que no se apagan. Yo creo en gente, quienes cuando encienden velas sus velas no se apagan. Yo creo en todos los sacerdotes, predicadores, en toda la gente por todo el mundo, por todo el globo terrestre, cuyas velas no se apagan. Les digo entonces: Hermano, yo creo en ti, porque tú has aprendido la magna ley de la Tierra. Yo creo en tu alma. Y digo: de ahora en adelante haced pruebas, ¡aprended a encender por lo menos una vela que no se apaga!

Es esto lo que escribía Cristo. ¿Bienaventurados quiénes? – Bienaventurado es aquel cuya mente está encendida y no se apaga. Bienaventurado es aquel cuyo corazón está encendido y no se apaga. Bienaventurado es aquel cuya alma flamea y no se apaga. Bienaventurado es aquel cuyo espíritu flamea, brilla y no se apaga. Bienaventurados son todos los hombres y mujeres; bienaventurados son todos los niños; bienaventurados son todos los siervos y reyes; bienaventurados son todos los sacerdotes y predicadores; bienaventurados son todos aquellos cuyas velas y candeleros no se apagan.

Y escribía en la tierra, Maestro Beinsa Duno

Næste Artikel