Epictetus (på græsk: ????????? ) (Hierapolis, 55 - Nicopolis, 135) var en græsk filosof fra den stoiske skole, der levede en del af sit liv som slave i Rom. Så vidt det vides, efterlod han intet skriftligt værk, men fra sin lære er en Enchyridion eller 'Manual' bevaret, og nogle diskurser, redigeret af hans discipel Flavio Arriano.

Epictetus, en filosof fra den stoiske skole, blev født i 50 e.Kr. i Hierapolis, Rom, by, befriet fra den befriede Epaphrodite, denne sekretær for Nero; Dets motto er "Undgå at være lidenskaber, kærligheder og meninger."

Epictetus, mere end en filosof, var en moralist, fokuserede mere på praksis end teori og tænkte, for eksempel at hvor mennesket skulle bevise sit værd var i hverdagen i modsætning til virkeligheden. Han prøvede at tilbyde sine disciple en passende vej til at opnå personlig lykke. Kun hvis vi gør det rigtige, kan der opnås et fuldt og lykkeligt liv. Men hvordan ved vi, hvad der er rigtigt? Vi er nødt til at lære at skelne, hvad vi kan ændre, og dermed vide, hvordan vi kan forbedre os. Men der er mange ting, som vi ikke kan ændre, så vi er kun nødt til at acceptere dem. Når vi lærer at acceptere dem, vil vi være glade, men vi må også gøre brug af "repræsentationer" eller ideer og således skelne, hvad der er nyttigt fra det, der ikke er.

Levende væsener kommer til verden med evnen til at danne repræsentationer eller ideer om den virkelighed, der omgiver os. Disse repræsentationer kan medføre ønske om eller afvisning, impuls eller frastødelse, benægtelse eller suspension af dom. Målet med filosofien er således at lære mænd at gøre brug af repræsentationer korrekt . Godt og ondt påvirker den vigtigste, bedste og ædeleste del af mennesket: agentur, som er den valgkapacitet, som hvert menneske har. For at træffe gode valg sagde Epictetus, at man var nødt til at lære at skelne mellem ægte varer (at have lyster, føle impulser og acceptere eller benægte rationelt i henhold til agenturets gode) og tilsyneladende varer (sundhed, velstand, social position osv.). ).

Epictetus foreslog to modeller: Socrates og Diogenes. For ham repræsenterer disse to figurer modellen for den stoiske vis, vidende om sandheden, uigennemtrængelig, altid ret i deres domme og deres opførsel, modeller, som Epictetus betragtede som ude af stand til at nå, og som hans disciple næppe ville nå.

....

Forfatteren tager os grundlæggende ved den logiske anvendelse af afføringen, der stammer fra:

"Nogle ting, der findes i verden, afhænger af os, andre gør det ikke, "

”Vores handlinger er afhængige af os (meninger, tilbøjeligheder, ønsker og manglende evne), af os afhænger de ikke af, hvad der ikke er vores egen handling (krop, varer, omdømme, ære)”,

"De ting, der afhænger af os, er af natur fri. Intet kan stoppe dem eller hindre dem. De, der ikke er afhængige af os, er svage, slaver, afhængige, underlagt tusind forhindringer og tusind ulemper og helt fremmede."

At opretholde princippet, hvorefter kun det, der afhænger af os, er kompetent, derfor er vi ikke kun fri af natur, men intet, der ikke er af vores ønske, angår os, det vil sige, intet bevæger os fra det sted, der er valgt til leve, så længe vi er underlagt dette ønske. Frihed findes ikke undtagen i den forstand at ”frigøre sig fra deres egen vrøvl”, det vil sige alt, der ikke afhænger af os. Der er imidlertid en anden måde at vælge: velstand, ære og konkurrencer;

Stien for at blive genkendt og elsket af andre. I et sådant tilfælde skal personen overholde de tre konsekvenser af sit valg, en konsekvens, der er ingen ringere end ydmygelse og kaos.

Valget af stien til selvgenkendelse af ønsket bærer frihed.

Valget af stien til ønsket om anerkendelse bærer imidlertid rigdom og ære. Dette er bare glitter, som kaos og lidelse er dækket med.

Ingen af ​​disse måder er lette. Forfatteren fører forsigtigt og smukt til stien for anerkendelse af lyst og ved at bo der, på det sted, give eksempler, kræve, hvad andre forfattere, som f.eks. Socrates, har sagt, og foretage deres egne uddybninger fra dem. Den vej, hvorpå han inviterer, opnås ikke, uden at kende sig selv, ville man sige, er en konstant viden om sig selv, hvilket fører til en viden om andre.

Kort sagt skal du læse teksten, lade dig gennemgå undervisning og drage dine egne konklusioner. Dette er, hvad læseren kaldes til.

...

Enchiridion

(eller Epictetus Manual)

1. Der er ting, der er under vores kontrol og andre, der ikke er. Under vores kontrol er meninger, præferencer, ønsker, modvilje og i et ord alt, hvad der er indeholdt i vores handlinger. Uden for vores kontrol er kroppen, rigdommen, omdømmet, myndighederne og, med et ord, alt hvad der ikke er indeholdt i vores handlinger.

Det, vi kontrollerer, er frit af natur og kan ikke forhindres eller pålægges nogen mand; men hvad vi ikke kontrollerer er svag, servil, begrænset og underlagt en fremmed magt. Husk derefter, at du bliver skadet, hvis du overvejer at være fri og din, hvad der i naturen er servile og fremmede. Du vil være ked af, du vil blive forvirret, og du vil ende med at beskylde guderne og mændene for din ulykke.
Tværtimod, ingen kan forhindre dig eller pålægge noget, hvis du kun betragter din, hvad der virkelig hører til dig og andre, der faktisk tilhører andre. På den måde vil du ikke kritisere nogen eller beskylde nogen; du vil ikke gøre noget imod din vilje, du vil ikke have fjender og du vil ikke lide nogen skade.

Hvis du vil have virkelig gode varer, skal du huske, at du ikke bør tillade dig selv ønsket om - ikke engang en lille - at opnå mindre ting. Tværtimod skal du give helt op af visse ting og udsætte andre for øjeblikket. For hvis du vil eje både store og uvæsentlige varer, såsom magt og rigdom, får du ikke disse sidste og
du mister også de første; du vil absolut undlade at opnå de ægte uundværlige midler til at opnå lykke og frihed.

Derfor gør en indsats for at være i stand til at sige i lyset af hver modgang: Du er ikke mere end udseende; du er slet ikke, som du ser ud til at være. Og derefter undersøge denne modgang med de regler, du har for det; hovedsageligt ved at give dig mulighed for at bestemme, om det vedrører de ting, der er under din kontrol, eller om det vedrører dem, der ikke er; og hvis det har at gøre med noget, der ikke afhænger
fra dig, gør dig klar til at sige, at du ikke er interesseret.

2. Husk, at det at give efter for ønsket indebærer muligheden for at få det, du vil opnå, mens modvilje kan føre til, at du undgår det, du vil undgå. Og da han, der er frustreret over, hvad han ønsker, er elendig, så elendig er han, der falder ind i det, han mest gerne vil undgå. Derfor vil du aldrig falde for det, du hader, hvis du begrænser din modvilje til kun de ting, der er i strid med den naturlige anvendelse af dine fakulteter, da disse fakulteter er under din kontrol. Men det bliver det
uheldig, hvis du ikke kan lide, hvad der ikke afhænger af dig, såsom sygdom, død eller fattigdom. Fjern derefter din modvilje mod alle ting, der er uden for din kontrol, og overfør din afvisning til dem, der er i strid med arten af ​​det, du kontrollerer og afhænger af dig. Pludselig undertrykker det alt intenst ønske; fordi hvis du vil have ting, der ikke afhænger af dig, er det sikker på, at du bliver frustreret, og hvis du vil have dem, der er afhængige af dig, og at det ville være prisværdigt at have det, skal du advare om, at du endnu ikke er parat til at have dem . Derfor, hvis du vil gå korrekt, skal du henvende dig til dem, så du kan gå på pension, når du vil, og stadig gøre det med mål og skøn.

3. Hvad angår ethvert objekt, der får dig glæde, som er nyttigt, eller som du elsker dybt, startende med de mest ubetydelige ting, skal du ikke glemme at overveje, hvad dens natur er. For eksempel, hvis du sætter pris på en speciel keramisk kop, skal du forstå, at det er de keramiske kopper generelt, du sætter pris på. På denne måde, hvis det bryder dig, vil det ikke ændre dig. Tilsvarende
Hvis du kysser din søn eller din kone, skal du huske, at alt hvad du kysser er dødbringende, og på denne måde vil du ikke fortvivle, hvis døden fører dig væk.

4. Før du tager noget, skal du være klar over den type handling, du skal tage. Hvis du har besluttet at gå til offentligheden,
repræsenterer de ting, der normalt sker i disse badeværelser: nogle mennesker sprøjter med vand, andre skubber sig selv, andre bruger forkert sprog og andre stjæler. Derfor vil du udføre denne handling på en mere sikker måde, hvis du siger til dig selv: Jeg vil gå på det offentlige toilet, men jeg vil holde mit sind i overensstemmelse med den naturlige måde at leve, som jeg har foreslået. ”Fortsæt på denne måde i alt, hvad du påtager dig; for på denne måde, hvis der opstår ulejligheder under badet, kan du sige fast: ”Jeg er ikke kun kommet til at bade, men også for at holde mit sind i en tilstand i henhold til naturen, og jeg kunne ikke gøre det, hvis jeg tillader det
Jeg er forstyrret af de ting, der sker her. ”

5. Det er ikke ting, der plager mænd, men de principper og meninger, som mænd danner om dem. Døden er for eksempel ikke forfærdelig; hvis det var, ville det have set Socrates sådan. Det, der gør døden frygtelig, er den terror, vi føler for den mening, vi har dannet af den. Derfor, hvis vi finder os hindrede, forstyrrede eller ulykkelige, beskylder vi aldrig andre, men vores egne meninger. En ignorant vil bebrejde andre for deres egen elendighed. En person, der begynder at blive instrueret, beskylder sig selv. En person, der er perfekt instrueret, vil ikke bebrejde sig selv og heller ikke andre.

6. Strut ikke med nogen ekspertise, der ikke er din egen. Hvis en hest kunne sige "Jeg er smuk", ville det være acceptabelt. Men hvis du er stolt og siger "Jeg har en smuk hest", skal du huske, at du faktisk kun praler af en kvalitet, der er af hesten. Hvad er din da? Kun din reaktion på tingens udseende. Derfor, hvis du betragter tingene efter deres art og opfører dig i overensstemmelse hermed, kan du være stolt med fornuft; fordi det vil give dig stolthed en vare, der virkelig hører til dig.

7. Forestil dig, at skibet forankrer, mens du er ombord, og at du går af. Hvis du tager til stranden for at få vand, kan du underholde dig selv undervejs ved at samle muslinger eller svampe. Men dine tanker og opmærksomhed skal være på skibet og vente på kaptajnets opkald; for inden dette opkald skal du straks forlade det, der underholder dig, ikke er noget, som du
Kom og kaste dig om bord bundet hånd og fod som et lam. I livet sker den samme ting. Hvis det gives til dig af en kone eller et barn, er det godt, at du elsker dem og nyder dem. Men hvis kaptajnen ringer, bliver du nødt til at forlade dem og gå til skibet uden at se tilbage. Og hvis du er gammel, skal du aldrig komme væk fra skibet; det vil ikke ske, at de ringer til dig, og du er ikke i stand til at introducere dig selv.

8. Kræv ikke, at ting sker, som du ønsker. Prøv at ønske dem, mens de sker, og alt vil ske efter dine ønsker.

9. Sygdom er en hindring for kroppen, men ikke af din frie vilje; medmindre du beslutter, at det er. Hvis du er tilbageholdende med, er det dit ben, der forhindres; ikke din vilje Overvej dette i forhold til alt, hvad der sker, og du vil se, at disse forhindringer ikke er en hindring for dig, selvom de er for andre.

10. Spørg dig selv, før hver begivenhed, hvilke evner du har til at mestre det. Hvis du ser en attraktiv kvinde, vil du opdage, at selvkontrol er den evne, du har til at mestre ønsket. Hvis du føler smerte, vil du opdage, at du har styrken. Hvis du bliver fornærmet, finder du tålmodighed. At vænne sig til at handle på denne måde vil ikke blive trukket af tingens udseende.

11. Sig aldrig "jeg har mistet det", men "jeg har returneret det." Er din søn død? Du har returneret det til den, der gav dig det. Er din kone død? Du har returneret den til den, der gav den til dig. Er dine ejendomme blevet fjernet? Også du har gendannet. ”Men - vil du sige - den, der tog dem fra mig, er en dårlig person.” Og hvad holder du af med hvilke hænder du lægger tilbage, hvad han gav dig? Mens jeg har givet dig det, skal du passe på det, men betragt det ikke som dit, på samme måde som den rejsende ikke betragter din som kroen, hvor du bor.

12. Hvis du vil have det bedre, skal du afvise begrundelse som: ”Hvis jeg forsømmer mine anliggender, har jeg ingen indkomst; hvis jeg ikke retter min tjener, vil det være dårligt. ”Det er bedre at dø af sult, fri for sorg og frygt, end at leve i overflod, men ubalanceret; og det er bedre, at din tjener er dårlig, at du er elendig.

Start derfor med små ting. Har du spildt noget olie? Har de stjålet vin? Tænk på følgende: ”Dette er prisen for sindsro og ro; og intet er gratis i dette liv. ”Hvis du kalder din tjener, kommer han måske ikke; Og hvis det kommer, kan du måske ikke gøre, hvad du vil. Men på ingen måde er din tjener lige så vigtig som
at give ham magten til at ændre dig på nogen måde.

13. Hvis du vil være bedre, skal du acceptere at blive betragtet som ekstravagant og fjollet omkring eksterne ting. Lad ikke som om du tror
at du ved alt; Og selvom du ser ud til at være nogen vigtig, skal du mistro dig selv. Fordi det er vanskeligt at bevare evnen til at leve i henhold til naturen og erhverve eksterne ting på samme tid. Du kan ikke gøre det uden
se bort fra den anden.

14. Hvis du vil have dine børn, din kone eller dine venner til at leve for evigt, er du dum, da du har til hensigt at kontrollere ting, du ikke kan, og du vil have ting, der hører til andre. Tilsvarende, hvis du ønsker, at din tjener ikke skal have fejl, er du latterlig, fordi du ønsker, at vice ikke skal være vice. Men hvis du ønsker, at dine ønsker ikke skal blive frustrerede, afhænger det af dig. Udøv derfor det, der er under din kontrol. Han vil have magt over andre, der kan give, hvad andre ønsker, og fjerne det, andre hader. Derfor skal den, der ønsker at være fri, vænne sig til ikke at have noget ønske om eller ikke lide noget, der afhænger af andres magt. Ellers vil det nødvendigvis være en slave.

15. Husk, at i livet skal du opføre dig som en banket. Tilbyder du noget? Udvid din hånd og tag din del i moderation. Har du gået forbi? Stop ikke med det. Ikke tilbudt endnu? Udvid ikke dit ønske mod det; Vent til det kommer til dig. Gør dette i forhold til børn, kone, offentlige kontorer, rigdom, og du vil blive en værdig deltager i gudernes banket. Men hvis du ikke engang tager de ting, som andre lægger foran dig og kan afvise dem, vil du ikke kun deltage i gudernes banket, men også i deres imperium. For netop at gøre dette er, at Diogenes og Heraclitus med rette blev kaldt guddommelig.

16. Hvis du ser nogen klage i kval, fordi deres barn er væk, eller er død, eller fordi de har lidt et tab i deres
egenskaber, skal du sørge for, at optrædener ikke narrer dig. I stedet for skelner hvad der er observeret med dit sind, og vær parat til at sige: ”Det er ikke det faktum, at der rammer denne person, da det kun rammer ham og ikke en anden; hvad der plager ham, er den opfattelse, han har udtænkt om, hvad der skete. ”Når du taler, så kom ikke på hans niveau og forresten ikke sammen med hans beklagelse. men
må du heller ikke fortryde i dig selv.

17. Husk, at du er skuespiller for et drama og spiller den rolle, som forfatteren har ønsket at give dig. Det vil være et langt papir, hvis han tildelte det sådan til dig, og det vil være kort, hvis han besluttede at give dig et kort papir. Hvis han behager dig, vil du opføre dig som en fattig mand, en lam, en prins eller en håndværker; og sørg for at spille den rolle naturligt. Din mission er at spille den rolle, du er tildelt; At vælge denne rolle er en funktion af en anden.

18. Bliv ikke forstyrret af en uheldig krageri af en krage. Overvej straks sådan: ”Ingen af ​​disse ting forudsiger noget; forudsigelsen er for min små krop, eller for min ejendom, mit omdømme eller mine børn eller min kone. For mig er alle bryllupper gode, hvis jeg vil have det på den måde. Fordi uanset hvad der sker, er det i min magt at drage fordel af, hvad der sker for noget frugtbart. ”

Bemærk :
Det gik over en krage på bestemte tidspunkter
en dårlig omenbegivenhed.

19. Du kan være uovervindelig ved ikke at acceptere en kamp, ​​hvis sejr ikke er under din kontrol. Derfor, hvis du ser nogen
dækket med hædersbevissthed eller magt, eller som nyder høj agtelse eller er favoriseret på nogen anden måde, ikke blive ført væk af optrædener og anser det ikke som lykkeligt. Fordi, hvis essensen af ​​god ligger i de ting, vi kan kontrollere, er der ingen grund til at give anledning til jalousi og misundelse. For din del ønsker du ikke at være general eller senator eller konsul, men fri; og den eneste måde at opnå det på er
mindsker det, vi ikke kontrollerer.

20. Husk, at du ikke fornærmer den, der fornærmer eller strejker; Hvad fornærmelser er kriteriet, der fastlægger disse handlinger som stødende. Derfor, hvis nogen provokerer dig, skal du huske, at det er din egen mening, der forårsager dig. Først prøv derefter ikke at blive revet med af optrædener. For når du først har fået tid og givet dig selv en pause, vil du lettere kontrollere dig selv.

21. Lad død, eksil og alle andre ting, der synes forfærdelige, synes hver dag foran dine øjne. Men frygt især ikke døden, og du vil derfor aldrig have en ubehagelig tanke eller ønske noget med overdrivelse.

22. Hvis du har en fast intention om at forstå filosofi, skal du forberede dig helt fra begyndelsen til at grine af dig, lide lidelsens latter, at høre dem sige: "Vi er pludselig blevet filosof" eller: ”Hvor fik du den arrogante holdning?” Sørg for, at du ikke vedtager den arrogante holdning og holder fast ved tingene konstant.
at de gør til dit gode som en, som Gud har ordineret til at forblive i denne position. For husk følgende: hvis du forbliver konstant i din position, vil de ende med at beundre dig de samme mennesker, som plejede at latterliggøre dig; men ja
du lader dig overbevise af andre, du vil narre dig selv to gange.

23. Hvis din opmærksomhed nogensinde tændes udefra for at glæde andre, skal du være sikker på, at du har ødelagt din livsstil. Bliv derfor informeret om at være filosof i alt og opføre dig som en filosof, hvis du vil have andre til at betragte dig som sådan; Det vil være nok for dig.

24. Lad ikke ideen om at leve i vanære og ikke være nogen i nogen grad bekymre dig. Fordi, hvis ikke modtagelse af hæder var en ondskab, ville andre have magten til at gøre os elendige; og det er ikke sådan, da heller ikke andre kan tvinge os til at deltage i noget ubehageligt. Er det derfor din virksomhed at få magt eller blive optaget på en festival? Ingen måde.
Når alt kommer til alt, hvorfor mangel på magt eller ikke blive inviteret, skulle det være en vanærende? Hvorfor skulle det være rigtigt, at det er derfor, du er ingen steder? Hvad du skal være er nogen, så kun i de ting, der er under din egen kontrol, og hvor din beslutning er det, der betyder mest.

Men vil du fortælle mig så ikke at deltage i mine venner. De får ikke penge fra dig, og du vil heller ikke gøre dem til romerske borgere. Og hvem har fortalt dig, at dette er ting, der er blandt dem, der er under din kontrol og ikke er andres forretning? Kan nogen give nogen anden, hvad han selv ikke har? Vel vil du fortælle mig få dem så du kan dele dem med de andre Vis mig vejen, så får jeg dem. Men hvis du vil have mig til at miste mit eget gode, så kan du få noget, der ikke er godt,
Overvej hvor uretfærdig og fjollet du er. Bortset fra det, hvad ville du foretrække: at have: en sum penge eller en ven med loyalitet og ære? Hjælp mig snarere med at smede disse egenskaber og bede mig ikke om at begå handlinger, som jeg kan miste dem.

Det er godt vil du fortælle mig, men med det betyder, at du ikke vil bidrage noget til hjemlandet. Igen: Hvad mener du med det? Vil du svare mig, at byen hverken har offentlige eller offentlige toiletter? Hvad betyder det? En smed leverer heller ikke sko, og heller ikke en skomager leverer våben til hjemlandet. Så det er nok, at hver enkelt udfylder sin egen funktion.
Ville du ikke udføre en tjeneste til landet ved at give det en anden ærlig og loyal borger? Selvfølgelig gør jeg det. Hvilket sted, så spørger du mig besætter i staten? Enhver, du kan udføre med ære og loyalitet. Fordi, hvis du mister disse egenskaber på grund af ønsket om at være nyttigt, hvilken fordel vil du få fra hjemlandet for en person, der er blevet illoyal og korrupt?

25. Har nogen siddet ved bordet på et bedre sted end dit? Har de mødt ham først eller taget hans råd og ikke dit? Hvis disse ting er gode, skal du være glad for, at de er sket med den anden, og hvis de er dårlige, skal du ikke føle bekymring, fordi de ikke skete med dig. Husk, at hvis du ikke bruger de samme midler, som andre bruger til at erhverve eksterne ting, der er uden for din kontrol, kan du ikke forvente at blive betragtet som værdig til en deltagelse lig med det, de har. Hvordan kunne en, der ikke hyppiger hus hos nogen berømt, som ikke besøger, og som ikke smigter notablerne, få det samme som hvem der gør alle disse ting?

Du vil derfor være urimelig og grådig, hvis du ikke er villig til at betale den pris, som disse favoritter sælges, og du agter at skaffe dem gratis. Hvor meget sælges salat? Lad os sige til halvtreds denarii. Hvis nogen betaler denne pris og tager salaten, mens du ikke betaler den, løber du tør for den, skal du ikke forestille dig, at den anden har overgået dig i noget. For ligesom han har salat, har du stadig de halvtreds denariier, du ikke har brugt. Så hvis du ikke er blevet inviteret til en persons banket, skyldes det, at du ikke har betalt den pris, som banketten sælges til. Og han sælger det for smiger; han sælger det for
obeisances. Betal derefter den pris, hvis det passer dig. Men hvis du foregiver at ikke betale prisen og stadig modtager favoriserer, er du en elendig og en dust. Tror du, at hvis du mister den banket, får du intet til gengæld? Tja, snarere tværtimod: Du får ikke at have smigret den, du ikke vil smigre, og har ikke været nødt til at udholde den behandling, der indrømmede dispenser til dem, der besøger.

26. Naturens vilje kan kendes ved lignende begivenheder. For eksempel, hvis en nabo's tjener bryder et glas eller noget lignende, er vores tendens til at sige: "Disse ting sker." Sørg for at reagere på samme måde, når det er din tjener og din kop, der går i stykker. Anvend dette på en lignende måde til vigtigere begivenheder. Har du det
afdøde søn eller kone til en anden? Alle vil sige i en sag som denne: "Det er menneskelig skæbne." Men når det er sønnen selv, der dør, er udråben:
”Åh, hvor elendig jeg er!” Vi skal huske, hvordan den samme nyhed påvirker os, når det kommer til andre.

27. Ondskab er i naturen som et målsæt, der skal lære os at få succes; Ikke for at få os til at fejle.

28. Hvis en person gav din krop til den første fremmed, der krydser sin vej, ville du forresten være vred. Du har dog ingen betænkeligheder ved at overgive dit sind til forvirring og mystifikation til nogen, der har indfaldet af at skade dig.

29. I ethvert selskab skal du først overveje baggrunden og konsekvenserne, før du handler. Ellers starter du med entusiasme, men når du ikke har tænkt over konsekvenserne, når nogen af ​​dem opstår, vil du skammeligt give op. Du vil sige: "Jeg vil vinde i de olympiske lege." Men overvej, hvad der kommer før, og hvad der følger; så, hvis det er til din fordel, skal du skynde dig med firmaet. Tænk, at du bliver nødt til at respektere reglerne, underkaste dig en diæt, afstå fra useriøsitet. På bestemte tidspunkter, uanset om du kan lide det eller ej, bliver du nødt til at udøve din krop, hvad enten det er varmt eller koldt; Du drikker ikke for koldt vand, og nogle gange kommer det ikke engang. Med et ord skal du give dig selv til din lærer, som om han var din læge. Derefter, under konkurrencen, kan de kaste dig i en grøft, forskyde en arm, vri din ankel, sluge støv, piske dig og i sidste ende kan du miste sejr. Hvis du har evalueret alt dette, og din beslutsomhed forbliver fast, skal du gå til kampen. Ellers skal du huske, at du vil optræde som de børn, der undertiden spiller krigere, nogle gange gladiatorerne, nogle gange fungerer de som om de spiller en trompet, og nogle gange fungerer de som skuespillere i en tragedie, når de har set nogen af ​​disse shows. Således vil du også være en fighter en gang, en anden gladiator, nu en filosof, derefter en taler, og med hele din sjæl vil du slet ikke være noget. Som en abe, vil du efterligne alt hvad du ser og finde glæde ved at overlade en ting til en anden, men de vil alle blive trætte, når de er blevet kendte. Fordi du ikke har startet noget i betragtning af det i detaljer, hverken efter at have undersøgt sagen fra alle sider eller efter at have grundigt analyseret det, men på en hensynsløs måde og eftergivet et rent indfald.

Nogle, når de har set en filosof og hørt en mand som Sokrates tale (dog virkelig: hvem kunne tale som ham!), Pludselig vil de også være filosofer. Åh mand, hvem du end er! Overvej først spørgsmålet og derefter hvad din egen natur er i stand til at klare. Hvis du vil være en fighter, skal du overveje dine skuldre,
din ryg, dine lår; fordi mennesker er forskellige, og hver for sig er skabt til noget andet. Tror du, at du kan opføre dig som du gør og være filosof? Tror du, at du kan spise, drikke, blive vred og være ulykkelig, som du er nu? Nå nej; du skal lære at observere, du bliver nødt til at arbejde, du bliver nødt til at gøre det bedste ud af visse tendenser af dine; du skal forlade venner; måske bære, at nogle tjenere foragter dig, at de griner af dig; at de nedrykker dig i alt: i magistracerier, ved æresbevisninger, i domstolene eller i retsvæsenet.

Når du har overvejet alle disse ting helt, meditere på, om du skal sige farvel til dem, du stadig ønsker at opnå ro, frihed og ro i sindet. Ellers, kom ikke her. Må ikke lide børn, hvor du vil være en gang en filosof, igen en publican, derefter en taler og til sidst en af ​​Césars officerer. Disse papirer er ikke betingede. Du skal være en slags mand, god eller dårlig. Du skal kultivere, enten dit eget domæne-fakultet eller eksterne ting. Du skal dedikere dig enten til ting, der er i dig, eller til dem, der er uden for dig; det vil sige: du skal vælge mellem at være filosof eller nogen fra det vulgære.

30. Pligter måles universelt ud fra forhold. Er der nogen far? Hvis det er tilfældet, indebærer dette, at børnene på et eller andet tidspunkt skal passe på ham, skal adlyde ham i alt, lytte tålmodig til hans modkrav, hans rettelser. Vil du fortælle mig, at han er en dårlig far? Hvem fortalte dig, at naturen, når en far gav dig, blev tvunget til at give den til dig?

Og dette henviser ikke kun til din far. Er din bror uretfærdig? Hold din situation omkring ham. Overvej ikke, hvad han gør, men hvad du gør for at holde din fri vilje i en tilstand i henhold til naturen. Ingen kan skade dig, hvis du ikke er enig. De vil kun skade dig, hvis du tror, ​​du er blevet såret. På denne måde kan du derfor ved at anvende ideen på en nabo, en borger eller en general etablere de tilsvarende opgaver, hvis du bliver vant til at overveje de forskellige forhold.

31. Du kan være sikker på, at den essentielle fromhed overfor guderne består i at danne et korrekt begreb af dem, idet du tror på, at de findes, og at de styrer universet med godhed og retfærdighed. Tag den faste beslutning om at adlyde og overholde dem, følg dem frivilligt under alle begivenheder og betragt dem som produceret af de mest perfekte intelligenser. På denne måde vil du aldrig tvivle på guderne og heller ikke beskylde dem for at have forladt dig.

Men der er kun en måde at gøre dette på: ved at trække sig tilbage fra de ting, der ikke er under din kontrol og kun se både godt og ondt i dem, der er. For hvis du antager, at det er godt eller dårligt, nogle af de ting, du ikke har kontrol over, når du bliver desillusioneret af, hvad du vil have eller pådrager dig det, du ville have undgået, bliver du nødvendigvis skylden og hader dem, der har forårsaget dig. Fordi hvert dyr er naturligt sammensat for at undgå og flygte både fra hvad der kan forårsage skade og fra årsagerne til det skadelige; og efter det samme princip har hvert dyr en tendens til at forfølge og ønsker både hvad der gavner det og årsagerne til det gavnlige.

Det er således umuligt for dem, der tror sig såret af nogen at føle sympati for dem, der har skadet dem, ligesom det er umuligt for dem at være glade for selve såret. Derfor forbander sønnen undertiden faren, når han ikke giver det, der er nødvendigt for hans gode, og at forestille sig, at imperiet er et godt, var det, der forårsagede fjendtligheden mellem polynicier og etteokler. Derfor
también, es que el esposo, el marinero, el comerciante y todos los que pierden mujer e hijos maldicen a los dioses. Porque allí en dónde está el interés también está la piedad. De modo que, quien regula con cuidado sus deseos y sus aversiones como corresponde, por el mismo principio también se preocupa por ser piadoso. Pues cada uno tiene la obligación de honrar a los dioses conforme a las costumbres de su país, con pureza, sin descuido, sin negligencia, sin mezquindad y sin reticencia.

Notas :
Polinices y Eteocles : eran hijos de los reyes de Tebas. Cuando su padre murió, los dos hermanos se enfrentaron en una guerra en la que ambos murieron.
Piedad : ( pietas ) : entendida aquí en su acepción original como virtud que inspira, en primer lugar y por el amor a Dios, una devoción a las cosas santas, y, en segundo lugar y por amor al prójimo, actos de amor y compasión. (Cf. Diccionario de la Real Academia).

32. Cuando recurras a los augures recuerda que ignoras lo que ha de suceder – ya que por eso los consultas – pero la naturaleza de lo que ocurrirá es algo que sabes, al menos si eres un filósofo. Porque si es algo que no depende de ti, de ninguna manera puede ser ni bueno ni malo. Por lo tanto, no le lleves al augur ni deseo ni aversión ya que, si lo haces, te le acercarás temblando. Adquiere primero un conocimiento claro de que todo acontecimiento, sea de la clase que fuere, te es indiferente y no significa nada para ti porque siempre estará en tu poder aprovecharlo para bien y nadie puede impedírtelo. Acércate luego con confianza a los dioses y considéralos tus consejeros. Luego, cuando te haya sido dado el consejo, recuerda qué clase de consejeros has consultado y el consejo de quién ignorarás si desobedeces.

Recurre al oráculo, como Sócrates lo aconsejó, en aquellos casos en los que toda la cuestión se refiere al azar y no puede ser entendida ni por la razón ni por ningún otro arte. Por consiguiente, cuando nuestro deber es compartir el peligro con un amigo o ir en defensa de la patria, es improcedente consultar al oráculo sobre si debemos – o no – cumplir con ese deber. Pues, aunque el augur nos presagie que el hado nos es desfavorable, esto significa tan sólo que hay una muerte, una mutilación o un exilio en nuestro futuro. Pero poseemos raciocinio y éste, aun a pesar de los riesgos, nos dirige hacia el más grande de los oráculos – el dios Pytheo – quien expulsó de su templo a quienes no socorrieron a un amigo cuando éste estaba siendo asesinado por otra persona.

Notas :
Pytheo : Según la mitología griega, Piteo era el rey de Trecén. Se dice que fue tan sabio que comprendió las profecías de Egeo mientras, para todos los demás, las mismas resultaron incomprensibles..

33. Asígnate una conducta que puedas mantener tanto en forma privada como en público.

Calla la mayor parte del tiempo, o bien habla sólo lo necesario y con pocas palabras. Podemos, sin embargo, entablar un diálogo moderado si se llega a dar la ocasión, pero abstengámonos de hacerlo sobre cuestiones comunes tales como gladiadores, carreras de caballos, campeones de atletismo o fiestas, que son los temas vulgares de conversación. Pero, principalmente, no hablemos sobre otras personas; así evitaremos reproches, alabanzas y comparaciones. Por lo tanto, si te es posible, dirige la conversación con los demás hacia temas apropiados y, si no puedes hacerlo, guarda silencio.

No te r as como un desaforado, ni siempre, ni constantemente.

Evita los juramentos. Si puedes, no jures nunca; si no puedes, lo menos que te sea posible.

Evita los espect culos p blicos y vulgares. Si ocasionalmente debes asistir a ellos, vigila tu comportamiento a fin de que no caigas imperceptiblemente en actitudes groseras. Ten por seguro que, por m s ntegra y sana que sea una persona, si conversa con un compa ero infectado, terminar infectado l tambi n.

De las cosas relacionadas con el cuerpo, tales como carne, bebidas, vestimenta, casas y criados, aprovisi nate tan s lo de lo necesario. Rechaza y lib rate de todo lo relacionado con la ostentaci ny el lujo.

En la medida de lo posible, prescinde del placer de las mujeres hasta que est s casado; y si gozas de ese placer, hazlo legalmente. Pero no te vanaglories de tu comportamiento ni critiques a quienes viven de otra manera.

Si te comentan que alguien ha hablado mal de ti, no te tomes el trabajo de negar lo que ha dicho. Responde simplemente: Es que no conoce mis otros defectos. De conocerlos, hubiera hablado mucho m sy peor.

No es necesario que concurras con frecuencia a los espect culos p blicos; pero si se presenta una ocasi n apropiada para que lo hagas, no parezcas m s sol cito con otros de lo que eres contigo mismo, esto es: toma las cosas simplemente como son y que el vencedor sea el que ha vencido; de este modo no tendr s dificultades. Evita por completo las aclamaciones, las burlas y las
emociones vulgares. Y cuando te retires no hagas largos comentarios sobre lo que ha sucedido y sobre lo que no contribuye en nada a tu propia educaci n. De otro modo, por medio de tus comentarios dar as a conocer que has quedado indebidamente impresionado con la vulgaridad del espect culo.

No vayas por propia iniciativa a los ensayos de los poetas y los oradores, ni aceptes f cilmente una invitaci n para hacerlo. Pero si concurres, mant n tu compostura y tu calma, evitando al mismo tiempo parecer malhumorado.

Si conversas con alguien, y especialmente con una persona de mayor nivel, imag nate c mo se hubieran comportado S crates o Zen n en una situaci n similar. De esa forma no perder s la oportunidad de aprovechar correctamente todo lo que se diga.

Si vas a una audiencia con alguien que est en el poder, imag nate que no lo hallar s en su casa, que no te permitir pasar, que no te abrir la puerta, que te ignorar . Si aun a pesar de ello es tu deber concurrir, soporta lo que suceda y nunca te digas: No vali la pena . Porque esto es vulgar y propio del hombre deslumbrado por las cosas externas.

En reuniones y conversaciones evita mencionar en forma excesiva y frecuente tus haza as y los peligros que has enfrentado. Por m s agradable que sea para ti mencionar los riesgos que has corrido, no necesariamente es igual de agradable para los dem s el escuchar tus aventuras. Del mismo modo, no te esfuerces por hacer re ra los dem s. sta es una cuesti n resbaladiza que puede hacerte caer en la vulgaridad y, aparte de ello, hacerte perder la estima de tus conocidos. Igual de peligrosos son los intentos de tratar temas indecentes. Por lo tanto, cuando suceda algo as y si hay una oportunidad adecuada para hacerlo, censura al que comienza a hablar de ello o bien, al menos, guarda silencio y muestra tu desagrado con la expresi n de tu rostro.

34. Si te asalta la promesa de alg n placer, cu date de no dejarte llevar por ella; deja que la situaci n aguarde tu decisi ny proc rate alguna demora. Luego repres ntate dos momentos: aqu l durante el cual gozar s de ese placer y aqu l durante el cual te arrepentirás de haberlo gozado. Hecho esto, en contraposición con lo anterior, imagínate cómo te sentirás si te abstienes. Y si aun así llegas a la conclusión que puedes gozar razonablemente de ese placer, no te dejes dominar por su seducción y por su fuerza agradable y atractiva; considera que lo más excelso de todo placer es el saber que se lo ha dominado y vencido.

35. Cuando hagas algo que, según tu mejor criterio, debe ser hecho, nunca tengas vergüenza de que te vean haciéndolo, aun cuando todo el mundo pueda formarse una idea equivocada de lo que haces. Porque, si no has de obrar rectamente, desiste de la acción misma; pero si tu obrar es recto, ¿por qué habrías de temer a quienes te juzgan en forma equivocada.

36. Así como la proposición “O bien es de día, o bien es de noche” es muy cierta formulada con partícula disyuntiva y completamente falsa con partícula conjuntiva, del mismo modo el tomar la porción más grande en un banquete es muy apropiado para el apetito corporal pero completamente inconsistente con el espíritu social de una reunión. Por lo tanto, cuando comas con otros, ten presente no sólo el valor que para tu cuerpo tienen las cosas colocadas sobre la mesa, sino el valor del comportamiento que se le debe a la persona que ofrece el banquete.

37. Si has asumido un cargo superior a tus fuerzas, no sólo tendrás un mal desempeño en él sino que perderás el que hubieras podido ejercer con éxito.

38. Cuando caminas tienes cuidado de no pisar un clavo o de no torcerte en pié. De la misma manera, cuídate de no dañar la facultad que gobierna tu mente. Si respetamos esto en cada acción, todo lo que emprendamos lo haremos con mayor seguridad.

39. Para cada uno, el cuerpo es la medida de lo que le corresponde, así como el pié es la medida del calzado. Por lo cual, si te
limitas a ello, mantendrás la medida; pero si vas más allá de ello, si en el calzado excedes la medida de tu pié, pretenderás primero un calzado de oro, luego de púrpura y luego otro cubierto de piedras preciosas. Una vez que hayas excedido la medida adecuada ya no sabrás dónde está el límite.

40. A partir de los catorce años a las mujeres se las halaga con el título de “doncellas”. Al percibir que se las considera tan sólo
calificadas para darle placer a los hombres, comienzan a adornarse ya poner todas sus esperanzas en su apariencia. Por ello, deberíamos esforzarnos por hacerles ver que las apreciamos, no por sus ornamentos, sino porque son decentes, modestas y discretas.

41. Es un indicio de falta de genio el dedicarle demasiado tiempo a las cosas relacionadas con el cuerpo como el perder un tiempo exagerado en ejercicios físicos, en comer, en beber y en las demás funciones corporales. Todo ello debería ser practicado en forma circunstancial y moderada. Nuestra mayor atención debería estar centrada en el entendimiento.

42. Si una persona te perjudica o habla mal de ti, recuerda que actúa suponiendo que está bien actuar así. No es posible pensar en que actuaría según lo que te parece bien a ti pero no le parece bien a él. Por lo tanto, si está juzgando a partir de una falsa apariencia, es él quien se perjudica porque él es quien se engaña. Porque si alguien supone que una proposición verdadera es falsa, la proposición no dejará de ser verdadera, pero el que la supuso falsa se perjudicará por su error. Partiendo, pues, de estos principios, tolera con paciencia a la persona que te injuria y, en cada una de esas ocasiones, dirás tan sólo: “Así le pareció a él”.

43. Todo tiene dos caras; siendo que una de ellas es soportable y la otra no lo es. Si tu hermano actúa de un modo injusto, no te
aferres a esa acción por la cara de la injusticia porque por ella no lo podrías soportar. Considera la otra cara de la cuestión: es tu hermano y os habéis criado juntos. De esta forma habrás considerado el asunto por el lado en que se lo puede sobrellevar.

44. Los siguientes razonamientos no se condicen: “Soy más rico que tú, por lo tanto soy mejor”; “Soy más elocuente que tú, por lo tanto soy mejor”. Lo que se condice es más bien lo siguiente: “Soy más rico que tú, por lo tanto mis propiedades son mayores que las tuyas”; “Soy más elocuente que tú, por lo tanto mi estilo es mejor que el tuyo”. Sin embargo, después de todo, tú no eres ni una propiedad ni un estilo.

45. ¿Alguien se lava en muy poco tiempo? No digas que se lava mal sino que se lava rápido. ¿Alguien toma una gran cantidad de vino? No digas que no sabe beber, simplemente di que toma mucho. A menos que conozcas la razón por la cual alguien actúa de determinada manera ¿cómo puedes saber si actúa mal? Actuando de esa forma no correrás el riesgo de opinar guiado por las
apariencias sino guiado solamente por lo que has comprendido bien.

46. No digas nunca que eres un filósofo ni te pongas a hablar extensamente ante ignorantes sobre los principios que sustentas; limítate a actuar conforme a dichos principios. Así, en un banquete no te pongas a hablar sobre como se debe comer sino come como se debe. Recuerda que fue de esta manera que Sócrates evitó toda ostentación. Y cuando se le acercaban personas pidiéndole que las recomendara a algún filósofo, él iba y las recomendaba; tan poco le importaba que lo pasaran por alto.

De modo que si los ignorantes se ponen a hablar de problemas filosóficos en tu presencia, guarda silencio todo lo que te sea posible. Es muy peligroso vomitar lo que todavía no has digerido. Y si alguno te dice que no sabes nada y no te sientes ofendido por ello, ten la seguridad de que estás en el buen camino. Las ovejas no vomitan el pasto para mostrarle a los pastores cuánto han
comido; digieren la comida por dentro y por fuera producen lana y leche. Por lo tanto, procede de similar manera y no expongas tus principios a los ignorantes; muéstrales el comportamiento que producen luego de haber sido digeridos.

47. Si has aprendido a satisfacer las necesidades de tu cuerpo con poco, no te vanaglories de ello. Si sólo tomas agua no te pongas a decir en cada ocasión: “Yo tomo agua”. Considera primero cuanto más frugales y pacientes en el infortunio que nosotros son los pobres. Pero si alguna vez te dedicas al trabajo intenso, hazlo por ti mismo y no para exhibirlo al mundo entero. No trates de llamar la atención con ello. Si estás muy sediento, enjuágate la boca con un poco de agua fría y no se lo digas a nadie.

48. La condición y característica de una persona vulgar es que nunca espera ni beneficio ni perjuicio por causas propias sino siempre por causas externas. La condición y la característica del filósofo es que espera todo beneficio y todo perjuicio tan sólo de si mismo. Al hombre culto se lo reconoce por no censurar a nadie, no alabar a nadie y no acusar a nadie. Es alguien que no habla de sí mismo haciéndose el importante o pretendiendo saber algo. Si en cualquier situación tiene dificultades o fracasos, sólo se acusa a sí mismo, Si es alabado, secretamente se ríe de la persona que lo alaba y, si es criticado, no se defiende; pero se mueve con la precaución de los convalecientes, temiendo mover algo antes de que esté perfectamente curado. El sabio suprime dentro de sí todo deseo, transfiere su aversión sólo a las cosas que menoscaban el empleo adecuado de su libre albedrío. Cuando ejerce un poder
activo sobre cualquier cosa lo hace siempre de un modo muy moderado. No le importa parecer estúpido o ignorante y, en una palabra, se considera a sí mismo como un adversario emboscado.

49. Cuando alguien se vanaglorie de su capacidad para comprender e interpretar los libros de Crisipo piensa lo siguiente: “Si Crisipo no hubiera escrito en forma oscura, esta persona no tendría de qué envanecerse. Pues ¿qué es lo que busco? Mi objetivo es comprender a la Naturaleza y seguirla. Cuando pregunto quién la ha interpretado, encuentro a Crisipo y recurro a él.; y si no lo entiendo busco a alguien que me lo interprete.”

Pero hasta aquí no he hecho nada loable, porque cuando haya encontrado ese intérprete, todavía me faltará lo principal, que es seguir sus instrucciones; pues si me quedo admirando tan sólo la interpretación, no me convertiré en filósofo sino en literato. Tan sólo que, en lugar de explicar a Homero, disertaré sobre Crisipo. Por lo tanto, si alguien me pide que le lea a Crisipo, lo que me da vergüenza no es no entenderle, sino que no puedo demostrar que mis actos se hallan de acuerdo y en consonancia con su discursos.

Notas :
Crisipo de Soli : (Siglo III AC) fue uno de los más grandes estoicos. Discípulo de Cleantes es considerado uno de los máximos exponentes de la filosofía estoica. Diógenes Laercio llegó a decir de él: “Si los dioses se ocuparan de dialéctica, utilizarían la dialéctica de Crisipo”.
Homero : (Siglo VIII AC) con este nombre se conoce a un poeta y rapsoda griego al que se le atribuyen las principales poesías épicas griegas: la Ilíada y la Odisea.

50. Sean cuales fueren las reglas morales que te has propuesto, respétalas como si fuesen leyes, como si cometieses sacrilegio al
violar cualquiera de ellas. No te preocupes por lo que digan de ti porque, al fin y al cabo, eso no es algo que te deba importar.

¿Cuánto tiempo más piensas tardar en ser digno de los más elevados progresos y en seguir los dictados de la razón? Has recibido los principios filosóficos con los cuales debes estar familiarizado. ¿Qué otro maestro estás esperando para comenzar a enmendarte? Ya no eres un adolescente sino un adulto. Por consiguiente, si continúas siendo negligente y perezoso, y siempre aplazas las cosas añadiendo excusas a más excusas, posponiendo el día en que te dedicarás a ti mismo, se te pasará la vida sin darte cuenta y, sin haber progresado, seguirás siendo alguien del vulgo hasta el día de tu muerte.

En este mismo instante, pues, piensa que eres digno de vivir como un adulto que se perfecciona. Considera todo lo óptimo como una ley inviolable. Y si se te presenta un momento de dolor o de placer, de gloria o de desgracia, recuerda que el combate es ahora. Ahora es cuando comienza la Olimpíada, y no puede ser postergada.

Si te dejas vencer una vez y te entregas, tu progreso se habr perdido; procediendo de la forma contraria, lo mantendr s. As es como S crates se volvi perfecto, aprovech ndolo todo para ser mejor y no escuchando otro consejo que el de la raz n. Si bien todav a no eres un S crates, debes, sin embargo, vivir como alguien que se ha propuesto ser como l.

51. La primera ym s indispensable cuesti n en filosof a es la aplicaci n de los principios morales tales como: No mentir s . La segunda es la de las demostraciones, tales como: Cual es el origen de nuestra obligaci n de no mentir . La tercera consolida y articula las primeras dos estableciendo, por ejemplo: Cual es el origen de esta demostraci n . Porque, qu es una demostraci n? Qu es una consecuencia? Qu es contradicci n? Qu es la verdad? Qu es falso? La tercera cuesti n es, pues, necesaria para la segunda y la segunda para la primera. Pero la m s necesaria de todas es la primera y es a ella que debemos atenernos.

Y, sin embargo, por lo general, hacemos justamente lo contrario: perdemos todo nuestro tiempo en la tercera cuesti n, descuidando por completo la primera. Por lo que mentimos, e inmediatamente nos disponemos a explicar c mo se demuestra que no est bien mentir.

52. En toda ocasi n deber amos tener siempre a mano las siguientes m ximas:

J piter y D cima, conducidme doquier vuestros decretos han establecido mi puesto.
Obedezco alegremente, y de no hacerlo, malvado y arruinado igual tendr que obedecer.
Cleantes.

Quien obedece correctamente al Destino sabio es entre los hombres porque conoce las leyes del cielo.
Eur pides, Frag.965

Y este tercero:

Oh Crit n, si as place a los dioses, deja que as sea.

Anito y Melito pueden matarme, por cierto; pero hacerme da o, no pueden.
Plat n: Crit ny Apolog a de S crates .

Autor: Ep cteto.

Compilado por Lucio Flavio Arrio hacia a o 135 DC.
Traducido de la versi n inglesa de Elizabeth Carter.

Biograf a: Wikipedia.