WWF minder om, at menneskeheden ville have brug for næsten 3 planeter for at imødekomme deres krav i 2050

Planeten har allerede 7.000 millioner mennesker. Menneskeheden forbruger i øjeblikket naturressourcer i en hurtigere hastighed, end økosystemer kan regenerere og frigiver fortsat mere CO2 end naturen kan absorbere. Selvom FN hævder, at planeten er i stand til at imødekomme alles behov, er virkeligheden imidlertid, at dette er umuligt, hvis forbrugshastigheden for landene på den nordlige halvkugle fortsætter.

Og det handler ikke kun om at fodre en voksende befolkning, men også om at transportere varer, bruge medicin, lette kommunikation og forbruge energi. På dette tidspunkt husker WWF, at det økologiske fodaftryk er større end biokapaciteten (regenerativ kapacitet) på planeten, og dette er den klareste vej til uholdbarhed.

Med den nuværende forbrugshastighed ville menneskeheden have brug for næsten tre jordplaneter for at imødekomme fødevarer og energikrav fra de mere end 9.000 millioner mennesker, der ville være i 2050. I øjeblikket er verdensforbrug på ressourcer har overskredet biokapaciteten så meget, at der er behov for 1, 5 år for at regenerere de ressourcer, der kun blev brugt i 2007. Og selvom der er 1.000 millioner mennesker, der er overvægtige, er yderligere 1.000 millioner sultne kronisk.

I sin Living Planet Report fra 2010 påpeger WWF, at vores planet er begrænset, så det er vigtigt at anerkende den vigtige rolle, naturen spiller i menneskers sundhed og velvære. Han minder også om behovet for at beskytte de økosystemer og arter, som vi alle er afhængige af. For WWF er der to prioriterede udfordringer, energi og fødevareproduktion.

Energi: Det er nødvendigt at reducere forbruget af fossile og nukleare brændstoffer, forbedre effektiviteten i brugen af ​​energi og producere sådan energi med rene kilder. I en 100% vedvarende horisont inden 2050 skal vi handle nu og klart satse på vedvarende energikilder med meget ambitiøse mål for 2020, hvilket ville betyde et drastisk fald i det økologiske fodaftryk og betydelige økonomiske besparelser.

Mad: Vi skal ændre kosten og drastisk reducere forbruget af kød og mejeriprodukter. Planet producerer i øjeblikket nok mad til at fodre de 7.000 millioner mennesker. Men problemet med distribution af dårlig politisk organisation, ineffektivitet i dens manipulation (mere end 30% af den mad, vi producerer i dens transformation og overførsel og i vores egne hjem, går tabt) og overskydende forbrug i rige lande og, Generelt fører "animalsk protein" til den nuværende situation med fattigdom og miljøforringelse.

Derfor mener WWF, at den måde, hvorpå arealanvendelse fordeles og planlægges, bør omplanlægges for at sikre, at der er fremtidig jord til rådighed for at bevare den biologiske mangfoldighed og de tjenester, der leveres af økosystemer. Og det er, at landbrug kun har en fremtid ved at beskytte de naturlige ressourcer og de gratis tjenester, der leveres af økosystemer.

Men derudover understreger organisationen, at det er nødvendigt at garantere lige adgang og distribution af energi, vand og mad blandt nationer og mennesker. Enkeltpersoner har mange personlige udfordringer forude, herunder at købe flere varer, der er produceret bæredygtigt, gøre færre ture og spise mindre kød. Det er dog først og fremmest nødvendigt at ændre mentaliteten hos regeringer, virksomheder og enkeltpersoner, der har et højere forbrugsniveau. For at sikre fremtiden i al dens kompleksitet for de næste generationer skal disse grupper øjeblikkeligt oversætte disse fakta og tal til handlinger og politikker samt forudse både fremtidige muligheder og hindringer på vejen til bæredygtighed.

I maj 2012 offentliggør WWF den nye Living Planet-rapport, lige før Rio +20-fejringen, for at besvare spørgsmålet: Hvordan kan vi stoppe udtømningen af ​​naturressourcer og gendanne beskadigede økosystemer og Samtidig bevare biodiversitet, opretholde miljøtjenester og lette adgangen til mad, vand, fiber og brændstof for de mere end 9.000 millioner mennesker i 2050?

Andre nøglefaktorer for bæredygtighed:

Ændre den måde, mennesker måler velstand og kigger efter andre veje til udvikling. Trivsel kan ikke kun måles med hensyn til indkomst og forbrug. Indtil nu blev udviklingen kun målt under hensyntagen til BNI. Nye variabler skal inkluderes for at kvantificere menneskelig udvikling og fremskridt, f.eks. Det økologiske fodaftryk eller Living Planet Index, der supplerer den måde, hvorpå vi måler folks velbefindende.

Invester i planetens naturlige kapital: du er nødt til at investere i naturen, hvis du vil leve i harmoni med den og nyde dens tjenester på en bæredygtig måde. De nuværende mål for konventionen om biologisk mangfoldighed er langt fra opfyldt. WWF vurderer, at det er nødvendigt at beskytte mindst 15% af planeten. Og det bliver mere og mere presserende at gøre det, hvis man vil afbøde konsekvenserne af klimaændringer, der allerede finder sted.

Værdi for den biologiske mangfoldighed og dens tjenester: For at lette denne investering skal vi være i stand til korrekt at vurdere de tjenester, vi får fra arten og omkostningerne ved miljøforringelse, og at omkostnings-fordelanalyse skal være vejledende i politikkerne for brugen af jord og udvikling.

Dette vil kræve ændringer, der forekommer i det globale styringssystem. Nationale bestræbelser vil ikke være tilstrækkelige, og der kræves international indsats for at tackle globale spørgsmål, såsom fjernelse af skadelige subsidier og global ulighed. Udviklingen af ​​mekanismer på internationalt niveau kan hjælpe med til at sikre koordinering af lokale, regionale og specifikke løsninger for hver sektor. International handling er også påkrævet for at udvikle de finansielle mekanismer, der letter de nødvendige ændringer.

KONTAKTDATA:

http://www.wwf.es